Previous Page  173 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 173 / 289 Next Page
Page Background

AF KVINDEGYMNASTIKKENS HISTORIE

1 7 1

inder i de andre nordiske Lande er Bogen en værdifuld Støtte, ikke

mindst her i Danmark, hvor en tilsvarende Lærebog i moderne ?Pige-

og Kvindegymnastik savnes.

Det er ikke blot i Danmark, men i hele Norden, at Frøken Bjorksténs

Indflydelse paa Kvindegymnastikken har gjort sig gældende, og hun

staar nu med Rette som det samlende Midtpunkt for Nordens Gymna-

stiklærermder. Hendes selvstændige, maalbevidste Arbejde, der hviler

paa Intuition, paa dyb psykologisk og pædagogisk Forstaaelse og paa

mange Aars Erfaringer, og endelig hendes rige Førerevner har af sig

selv bragt hende paa denne Plads.

Frøken Bjorkstén stiftede i

1922

»Nordisk Forbund for Kvindegymna­

stik«, der derefter hver Sommer har afholdt Kursus skiftevis i de nor­

diske Lande. Paa disse Kursus mødes Gymnastiklærerinder fra hele Nor­

den i fælles Interesse for Ungdommens legemlige Opdragelse og for at

dygtiggøre sig til Arbejdet under Frøken Bjorksténs Ledelse. Det er na­

turligt, at der ved Brugen af noget nyt i Begyndelsen ofte gribes fejl *

Sikkerhed i at anvende de Midler og den Undervisningsmaade, som den

ny Gymnastik kræver, skal der Tid og Øvelse til at naa. Disse Sommer­

kursus hjælper til at bringe Arbejdet i sikrere Gænger.

Ser man nu tilbage til Begyndelsen af det forrige Aarhundrede og føl­

ger Kvindegymnastikkens Historie til vore Dage, vil man se, at der vel

som Helhed er bygget videre paa tidligere Tiders Arbejde og Erfaring;

men Udviklingen har ikke haft et jævnt Forløb, den har svinget mellem

den kraftige mandsprægede Gymnastik og den mildere mere kvindeligt

betonede Bevægelsesform. Til en Begyndelse er det

kun gennem Dansens

Rytmer

, de unge Piger faar nogen Motion; saa indføres

Nachtegalls mands­

prægede Gymnastik.

Efter en død Tid — næsten uden Kvindegymnastik —

faar vi dernæst gennem

Drachmanns Gymnastik

de bløde og kvindeligt præ­

gede Øvelser med en Del rytmisk Bevægelse. I

Paul Petersens Gymnastik

bevares noget af dette, men der lægges mange kraftige Redskabsøvelser

til. Med

Lings Gymnastik

faar vi gennem Haandbogen den haarde, mand­

haftige Gymnastik, hvor det rytmiske underordnes paa Bekostning af

Stillingsgymnastikken; de formgivende Øvelser indføres, og Holdnings­

momentet spiller en stor Rolle. Paa det Lingske Grundlag former Frø­

ken Bjorkstén endelig en livfuld, energisk kvindelig præget Bevægelses­

gymnastik, der kun giver Kraften det Raaderum, som er foreneligt med