AF KVINDEGYMNASTIKKENS HISTORIE
1 6 7
vokset sig stor og har paa flere Maader arbejdet i samme Retning som
Moderforeningen. Ogsaa her gymnasticerer man efter Lings Principper,
men i flere Aar under en meget kraftig Form bl. a. gennem vidtdrevne
Færdighedsøvelser. I de sidste Aar har Foreningens Gymnastik skiftet
Karakter og har helt afkastet Præget af Mandsgymnastik.
For at faa nye Impulser og noget bedre end den Kvindegymnastik, der
havde sit Udspring fra Haandbogen, henvendte Bestyrelsen for »Køben
havns kvindelige Gymnastikforening« sig til den finske Gymnastiklærer
inde Frøken
E l l i B j o r k s t é n
og
fik
hende til at komme til København,
hvor hun gav Kursus i Foreningen i Oktober
1906
. Her blev den første
Spire lagt til den store og betydningsfulde Indflydelse, hun fik paa vor
Kvindegymnastiks Omformning.
Frøken Bjorkstén gjorde under sit Ophold i København Studiebesøg
i Skolerne og paa »Statens eetaarige Kursus«; det sidste Sted underviste
hun desuden nogle Timer. Efter sin Hjemkomst har hun i et Foredrag,
der findes trykt, meddelt sine Indtryk af, hvad hun har set under Be
søget. Hun finder, at der mange Steder raader Liv og Glæde i Timerne,
men forbavses over den utrolig opøvede Muskelstyrke, Eleverne præ
sterer, samt over, at de samme Øvelser bruges for alle: store og smaa
Børn, unge og gamle af begge Køn. Hun finder, at Sansen for Formen
i de fritstaaende Øvelser er uudviklet, samt at man ikke giver disse Øvel
ser den Plads, der tilkommer dem. Den manglende Forstaaelse af de
fritstaaende Øvelsers Betydning giver sig ogsaa Udslag i Danskernes
haarde, militære, unaturlige Retstilling og deres kantede Bevægelser un
der Gangen.
Frøken Bjorkstén betoner stærkt det store Tab, Manglen af vel til
lempede fritstaaende Øvelser er for Kvindegymnastikken; Opøvelsen af
det bløde og plastiske, som Kvinden af Naturen besidder, forsømmes der
ved. Det er de fritstaaende Øvelser, der, forstaaet og ledet paa rette
Maade, kan faa Formskønhed, Liv og Udtryk frem i Kvindegymnastik
ken. Hun hævder, at saa længe det er den mandlige Opfattelse, der faar
Lov at præge Kvindegymnastikken, kan denne ikke komme i rigtige
Gænger. Det er Kvinderne selv, der nu maa tage fat og udvikle den paa
Grundlag af Lings geniale Principper, i Harmoni med Kvindens eget
Væsen.
Frøken Bjorkstén havde paa dette Tidspunkt endnu ikke udformet