171 / 289
AF KVINDEGYMNASTIKKENS HISTORIE
Skoleembedseksamen med Gymnastik som Bifag; blandt disse Elever af
Professor Lindhard er Fru Agnete Bertrams Navn mest kendt. Hun har
sit Viikefelt indenfor den frivillige Gymnastik i Hovedstaden, hvor hun
og hendes Lærerinder samler mange Deltagere paa forskellige Hold. I
Skolerne er det kun enkelte af de universitetsuddannede Lærerinder, der
har taget fat paa Gymnastikken, og først Fremtiden skal vise, hvorledes
deres Undervisning vil komme til at præge Faget, og hvilke Frugter den
vil bære.
Trods Fremskridt og gode Foranstaltninger er det dog først efter, at
Frøken Bjorkstén flere Gange har gæstet Danmark og undervist danske
Lærerinder, at dei kommer en .Ændring i Arbejdet og en Omformning
af vor Kvindegymnastik. For hver Gang, hun kommer igen, har hun
givet sine Ideer en klarere Udformning og faaet fastere Plan i Under
visningen, saa andre nu kan tilegne sig Stoffet. Det bliver da efterhaanden
de Bjorksténske Principper, der kommer til at præge vor Pige- og Kvinde
gymnastik. At dette er sket i saa stor Udstrækning, skyldes foruden de
gentagne Kursus, Frøken Bjorkstén har holdt her, ogsaa de Kursus, Frø
ken Else Thomsen (nu Gymnastikinspektør ved de kommunale Skoler i
København) har ledet rundt om i Landet. Hun har forstaaet paa en hel
dig Maade at omsætte de Bjorksténske Ideer i dansk Gymnastik, og hen
des Vejledning har været en virksom Hjælp ikke mindst for de mange,
der i Begyndelsen stod usikkert og ængsteligt overfor den ny Arbejds-
maade, der krævedes i denne Gymnastik.
Og hvori bestaar da de Bjorksténske Ideer? Som Frøken Bjorkstén selv
hævder, bygger hun paa de Lingske Principper. Men idet hun analyserer
Mandens og Kvindens aandelige og legemlige Anlæg, sætter hun Skellet
dybt mellem Mands- og Kvindegymnastikken. Hun holder sig de kvinde
lige Anlæg og Kvindens Behov klart for Øje og former sin Gymnastik
ud fra fysiologiske, psykiske, æstetiske og etiske Synspunkter.
Frøken Bjorkstén forkaster den ufri, haarde Stillingsgymnastik og op
stiller imod denne Kravet om uspændt, økonomisk Arbejde i de gymna
stiske Øvelser. Enhver Bevægelse skal have det rigtige Maal af Kraft —
ikke for lidt, thi da bliver det Slaphed, — heller ikke for meget, thi da
gaar Frigjortheden tabt, og i begge Tilfælde forspildes den tilstræbte
fysiologiske Virkning. Blødhed og Ynde i Bevægelserne maa ikke under
ordnes paa Bekostning af Kraftens Udvikling, men skal parres med den
i passende Maal. Hun fastslaar den rytmiske Arbejdsmaade som et vig