Børsen_1619-1915

København 1587. Efter Theatrum Urbium .

I N D L E D N I N G

A CHRISTIAN IV tiltraadte Regeringen, var København kun en lille By. Dens Indbygger-

I antal var ikke stort over

000

, dens Omfang ringe: Vesterport laa saaledes ud for Vester

gade, Østerport udfor Østergade, og Fæstningsgravene gik indenfor Gothersgade forbi Øster

port, ned over Kirkepladsen syd for Holmens Kirke — den daværende Ankersmedie. Hvor Havnen

nu ligger, løb den brede Strøm mellem Amager og København uden Læ og helt aaben mod Nord.

Den egentlige Havn, hvor i hvert Fald alle mindre Skibe maatte søge hen, var Strømmen mellem

Slotsholmen og Byen — ved Gammelstrand og Ved Stranden.

Som et Led i sine ærgærrige Planer tragtede imidlertid Kongen efter at gøre København —

Hovedstaden og Kongesædet — til en

Storstad.

Med aabent Øje for Byens gunstige Beliggenhed

og med en levende Interesse for de borgerlige Erhverv søgte han Midlerne hertil ved Ophjælpen

af Handel og Skibsfart: København skulde være

et Handelscentrum

— en Stabelstad ikke blot for

Nord- og Østersøens, men ogsaa for Nordhavets Rigdomme, for Indiens, Chinas og Afrikas

Produkter. Kendt er det, hvorledes Kongen udrustede forskellige Ekspeditioner, derunder Jens

Muncks til de arktiske Egne og Ove Gieddes til Ostindien, og at han selv participerede i og virk

somt understøttede den Række Handels-Kompagnier, der dannedes: saaledes det islandske, det

grønlandske, det ostindiske, det vestindiske og det østersøiske Kompagni. Paa enhver Maade

søgte Kongen dernæst at opmuntre den private Handel, og han stod ikke blot i livlig Forretnings

forbindelse, men ogsaa i personlig Rapport til flere af Datidens Handelsmænd, der under de for

dem saa gunstige Forhold ikke alene erhvervede store Formuer og nød betydelig Anseelse, men

tillige beklædte vigtige offentlige Hverv. Nævnes kan saaledes Købmændene: Mikkel Wibe,

Thomas Lorck, Johannes Braem, Nikkel Kok, Rasmus Jensen Hellekande, Simon Surbæk, Baltser

Condevin, Hans Nansen og Henrik Müller, der sammen med adskillige andre Storhandlende ud

gjorde Stammen i det selvbevidste og virksomme Borgerskab, som i lange Tider gav Hovedstaden

sit Præg.

Kun i ringe Grad var dog denne forberedt paa at modtage og huse det rige Handelsliv,

som saa pludselig rejste sig. Fæstningsværkerne syntes ligesom at hindre enhver Udvidelse, og i

den tæt bebyggede By fandtes hverken tidssvarende Boder eller rummelige Købmandsgaarde, end

sige store Købmands-Lavshuse eller Haller saaledes som i Fastlandets Byer, hvor Næringslivet

havde haft en roligere Udvikling.