18 / 183
1 8
mænd havde ind
rettet særlige Stand
kvarterer: Lombar
derne saaledes i
og udenfor Mægler-
og Bankfirmaet ter
Burse’s (van der
Burse’s) Ejendom,
paa hvis Facade
Slægtens Vaaben:
3
Pengepunge (bur
sae) var afbildet.
Fra anden Side
hævdes det dog, at Betegnelsen Børs forekommer endnu tidligere i Antverpen nemlig om en der
værende Markedsplads.
Af Børsbygninger, som findes nærmere beskrevet, skal her nævnes Børserne i Antwerpen
(
1531
), Toulouse (
154
S), Paris (
1563
), Genua (
1570
—
1596
), London (
1566
), Hamborg (
1583
) og Am
sterdam (
1608
). Saa godt som alle disse var indrettede med store aabne af Buegange omgivne
Gaarde, der tjente som Forsamlingspladser.
Denne Indretning passede jo imidlertid ikke til vort Klima og ganske naturligt har derfor
Christian IV nærmest søgt Forbillederne for sin Børs i de tyske og nederlandske Raadhuse, som
for en stor Del tillige rummede Varehaller og Magasiner.
For tiere Aar siden stod Forfatteren til nærværende Værk udfor Børsen i Samtale med en tysk
Dame, og der faldt da fra denne en Ytring »livor Deres Børs minder mig om Raadhuset i Em-
den« — en Yttring, som ikke skyldtes kunsthistoriske Studier men det rent umiddelbare Indtryk.
At der laa noget bag ved dette skulde Forfatteren sande, da ban kort efter besøgte den gamle
paa borgerlige Renaissancebygninger saa rige frisiske By.
For Middelalde
rens Vedkommen
de har man kun
nærmere Oplysnin
ger om egentlige
Børsbygninger fra
Midten af det
16
de
Aarhundrede. Nav
net Børs (bourse)
mener man stam
mer fra Brugge,
hvor de forskellige
Nationers Handels-
Børsen i A ntw erpen.
Børsen i Am sterdam . Efter Kobberstik.