20
S t e e n w i n k e l ,
Stamfaderen til den berømte danske Kunstner- og Kunsthaandværkerslægt
S t e e n -
w i n k e l
og Bedstefaderen til de
2
Brødre Laurids og Hans
S t e e n w i n k e l ,
hvis Navne er saa nøje
knyttet til Børsen. Fra Antwerpen over Emden til Danmark og dennes Hovedstad gaar saaledes
Familiens Historie og med denne dens Medlemmers kunstneriske Udøven.
Steenwinkel (van Steenwinckel) var et i nederlandske Kunsthaandværkerkredse kendt Navn.
Maleren Peter van Steenwinkel valgtes saaledes
1550
til Dekan for St. Lucasgildet i Antwerpen. I
samme By var Lorenz Steenwinkels Fader, Willem Steenwinkel, beskæftiget som Steenhugger.
1540
ser vi Lorenz Steenwinkel viet i Jacobskirken i Antwerpen,
1544
møder vi ham som Husejer i
samme By. Det lader sig ikke oplyse, hvorvidt han har haft Beskæftigelse ved Opførelsen af Raad-
huset dér
(1561
—
64
) — hos dettes udmærkede Arkitekt Cornelis Floris, hvem vi herhjemme ogsaa
kender som Billedhugger fra hans Gravmonument over Christian III i Roskilde Domkirke — sikkert
er det i alt Fald, at Antwerpens prægtige Raadhus har inspireret Lorenz Steenwinkels Bygninger
derunder først og fremmest Raadhuset i Emden.
Formentligt i
1567
, det Aar da Hertugen af Alba besatte Antwerpen, drog Mester Lorenz til
Emden, der var kendt som et politisk Fristed og en By med store Byggeforetagender. Meget snart
fik han hér en betydelig Virksomhed og blev »stadt-muermeister«. Sin største Anseelse naaede
han dog som det derværende Raadhus’ Bygmester. At han ikke blot har været Entreprenøren,
men at han ogsaa har givet Tegningen til dette fremgaar bl. a. af følgende Bemærkning i Byens
Regnskaber den
7
. Februar
1574
: »M. Laurens Muermeister geschenket voer ein Conterfeitungh oder
Patron des Nyen Raithuses thein guiden tho ein vorehrungh.« Den
27
. Juli
1577
takkede han »voer
goede betalinghe« af alt Raadhuset vedrørende.
1585
afgik han ved Døden i Emden.
Af hans Sønner havde Hans og Willem Steenwinkel arbejdet under ham ved Raadhusets
Opførelse; lige indtil medio
1577
viser Kænmerregnskaberne, at der har været udbetalt dem Arbejds
løn herfor. At Hans Steenwinkel allerede da havde en mere betroet Stilling og benyttedes som
Arkitekt, ser man af Regnskabet d.
12
. Juni
1574
: »Laurens Soene Hans voer ein patron von die
torn und trappe tho trecken geschenkt ein princendaler.« Det skal dog bemærkes, at det ikke
blev ham, der kom til at levere del endelige Udkast til Raadhusets kendte Taarn. Magistraten
besluttede sig nemlig til at opføre dette af Træ efter Mester Mårten Arens v. Delfts Tegning.
I Aaret
1577—78
drog Anton van Opbergen, hvem Kong Frederik II havde antaget som Byg
mester ved Kronborg Slot, til Nederlandene for at hverve prøvede Stenhuggere og Murmestre. Ikke
mindre end
31
Haandværkere siges at være draget herop ved denne Lejlighed, og blandt disse
træffer vi ogsaa Hans og Willem Steenwinkel, der fra
1778
fik Beskæftigelse paa Kronborg. Hurtig
gjorde Hans Steenwinkel eller, som han almindeligvis kaldtes,
M e s t e r H a n s v a n E m d e n ,
sig bemær
ket.
1582
blev han udnævnt til kgl. Bygmester og en Række større og selvstændige Arbejder blev
ham overdraget saaledes ved Kronborg, Frederiksborg Slot, St. Petri og Slangerup Kirker. Ofte
opholdt han sig ovre paa Hveen hos Tycho Brahe, hos hvem han studerede, samtidig med at han
assisterede denne som Tegner og Arkitekt. I sin astronomia omtaler Tycho Brahe barn som: »den
herlige Kunstner, der i alt hvad han udførte, udmærkede sig fremfor alle andre«. Ikke mindst
bekendt blev Hans Steenwinkel d. æ. forøvrigt som ledende Arkitekt og Ingeniør ved Kongens Be
fæstningsanlæg i Varberg, Baahus, Aggershus og Halmstad. Han døde
1601
og ligger begravet i
Halmstads Kirke. Alle hans Sønner skulde blive Kunstnere. Af disse nævner vi her kun de
2
Billedhuggere og Arkitekter: den ældre Lorenz eller, som han kaldtes,
L a u r i d s
og
H a n s
— Hans
Steenwinkel den yngre —. Begge disse Sønner var i Lære hos Faderen og gennemgik saaledes en
udmærket Forskole.
Efter Faderens Død var de i nogen Tid i Tjeneste hos dennes Efterfølger ved Befæstnings