17 / 183
KAP I TE L I
I
December
1617
afsluttede Kong Christian den Fjerde Kontrakt med Ingeniøren Jolian Semb
om Anlæget af Christianshavn; den
15
. April
1619
lovede han enhver, der havde indtaget en
Grund der, Skøde paa denne og forskellige Friheder paa Vilkaar af, at Terrainet, der da laa
delvis under Vand, opfyldtes, og at en god Købmandsbygning opførtes derpaa.
I Aarene
1618—1620
arbejdedes der paa Børsdæmningen og Knippelsbro eller, som den den
Gang kaldtes, »Amagerbro« eller »den lange Bro«, under hvilken Kongen
1633
lod lægge en Bly
rørs Ledning, der førte Drikkevand fra Peblingesøen til Christianshavn. Om hele dette Broanlæg
beretter Resen,
1685
, »at det blev anset at være umueligt og en forgiefves idret, efterdi steden var
saa ubequem og den stride strand med saa stor magt rende derneden under, men Hans Majestets
fornuft og skarpsindighed brød igiennem det altsammen, saa at hand fick sit forset lykkelig frem
og broen blef sicker og tryg nok for dennem, som forsigteligen begifve sig derofver; thi at der i
stor storm og blæst eller anden ulyckelig tilfald, undertiden Heste, undertiden Kudske ere veldt
derudofver ned i stranden, er mere enten folkenes uforsigtighed eller Guds forborgene domme, der
og kand ramme en paa den faste jord, end som broen at tilskrifve«.
1618
—
19
har Kongen været beskæftiget med Planerne vedrørende
Børsbygningen.
Det Spørgsmaal turde her være nærliggende: har Kongen og hans Bygmester ved Udarbej
delsen af disse Planer haft en eller flere Bygninger af lignende Art for Øje?
I sin Kjøbenhavns Beskrivelse (
1783
) siger Nikolai Jonge: »Det er ellers mærkværdigt, at
denne Bygning har været opført i Staden Calmar i Sverrig. Men da Kong Christian den Fjerde
havde indtaget Calmar Aar
1611
, lod han samme Bygning opbryde og føre Taarnet og alle Steen-
Billederne over til Kjøbenhavn, hvor man brugte dem alle sammen til Børsens Bygning at opføre«.
Denne Fortælling, der er taget fra Thurahs Hafnia hodierna (
1748
), er imidlertid ganske
uhistorisk. Slottet i Calmar — det maa vel være dette, der sigtes til — blev ganske vist med
taget en Del under Belejringen, men intet Steds hverken fra dansk eller svensk Side foreligger
Oplysninger, om at Christian IV med Forsæt skulde have molesteret Slottet eller ladet noget
af dette nedbryde og bortføre. Hverken Børsens Taarn eller dens Stenhuggerarbejder har forøvrigt
i Stil og Udstyr noget til fælles med det gamle svenske Slot og dettes Arkitektur.
Nej! skal man søge Forbillederne til Børsen maa man vende Blikket mod Syd.
I Italien havde allerede i Oldtiden de Handlende deres Markedspladser og Forsamlingssteder.
Om disses Størrelse og om det Forretningsliv, der dengang eksisterede, faar man et Indtryk fra
Ruinerne af de romerske Basilicaer med deres mægtige overdækkede Haller: Basilica Julia, Basi-
lica Ulpia og Basilica Constantiniana. Med en samlet Gulvflade af c.
5500
Kvadratmeter har
sidstnævnte Oldtidsbørs været langt større end nogen af Nutidens Børssale.
3