15 / 183
15
hed og Fantasi ligger der ikke i de talrige Karyatider, alle for
skellige, men dog harmonerende saa godt med hverandre!
Udmærket er Bygningen karakteriseret. Ved hele sin noget
massive Konstruktion forkynder den sig som
Borgerstandens
Hus og Stedet for dens Forsamlinger; det slotslignende eller
vaaningsagtige ligger den fjernt. De tvende Gavlfigurer: Merkur
og Neptun symboliserede yderligere Bygningens Formaal.
Ikke mindst karakteristisk er dog Taarnet med det slanke
Spir: De fire Lindorme, der former Spiret med deres sammen
slyngede Haler, vogter over Bygningens Rigdomme og spejder
aarvaagent efter Bytte mod alle Verdenshjørner. At dette Spir
har vakt Datidens største Beundring, siger sig selv; det stod
som en Aabenbaring fra Æventyrets Land, fra Østens Riger,
som Ove Gieddes Skibe faa Aar i Forvejen havde gæstet.
»Taarnet især er af en egen Indretning, som vel er værd at
distinguere«, skriver Thurah. Ja ! Hvor ofte har dette Spir
med dets rige Fantasi og dets geniale Anvendelse af »det snoede
Motiv« ikke inspireret senere Tiders Kunstnere!
Fortrinlig er Pladsen valgt! Hvor Rampen nu ligger, var
den kongelige Vedhave; Kystlinien gik omtrent dér, hvor Re
posen paa Vestgavlen nu findes. Hvor Børsen blev lagt var
det aabne Vand. Kongen opførte da Dæmningen med Kanal
og Bolværk ogsaa paa den søndre Side. Han opnaaede ved
denne Dæmning at nærme Staden til de opfyldte Arealer paa
Christianshavn; han skabte dernæst Læ i selve Havnen, og
paa den anden Side gjorde han det ved Kanalanlægene muligt
for Skibene at kunne lægge an baade ved Børsens Nord- og
Sydside og losse til Pakrummene dér. Den sikredes endelig
ved denne sin isolerede Beliggenhed mod Brandfare, noget
Kongen havde et aabent Øje for. Og lykkelig er ogsaa herved
vor Bys herligste Bygning bleven forskaanet for de mægtige
Brande, som har hærget Staden.
Det er ofte fremhævet, hvorledes Christian IV forstod at
placere
sine Bygninger, saa at de laa frit og i deres Fremtræ
den svarede til Landskabet og de øvrige Omgivelser, som t. Eks.
Frederiksborg Slot og Rosenborg. Børsen blev i saa Henseende
ej heller Stedbarn; endog i udpræget Grad viste han den sin
kongelige Bevaagenhed ved at lægge den ligeoverfor Slottet,
fra hvis Kongefløj han daglig har haft Bygningen for Øje
under dens Opførelse.
Men ikke mindre har Børsen selv nydt godt af denne sin
Beliggenhed. Endnu i
1674
beretter den hollandske Købmand Abraham van der Meersch, hvor
dan man fra Børsen kunde se den svenske Kyst, ja endog Landskrona og Malmø. Og hvilken
Udsigt havde Børsen dernæst ikke til Slotspladsen — i lange Tider Hovedstadens største aabne
Plads — over mod Slottet og Staden!
H. C. Ambergs Tegning af Børsens Taarn og Spir.