23 / 183
23
1619 paabegjmdtes Udgravningen af Grunden og Fundamenteringen, hvilket var forbundet
med store Vanskeligheder, da Dæmningen var forholdsvis smal og næppe endnu havde sat sig.
Vi ser af Kongens Skrivelse fra Skanderborg af 28. December 1619 til Universitetet i Kjøbenhavn,
Kapitlet i Roskilde, Lensmanden Kay Rantzau og Mogens Pachs og af Skrivelse den følgende
Dag til Forstanderen for Wartou, hvorledes deres Rønder og Tjenere i Kjøbenhavns og Roskilde
Amter blev udkommanderede til at skaffe og køre Sten til Rørsen.
To Møller, en »stor Hestemølle« og en »liden Haandmølle«, tjente til at pumpe Vandet op.
Trods alle Forsigtighedsregler blev dog Dæmningen en Gang gennembrudt, og en stor Del af
Arbejdet maatte da gøres om.
Selve Opførelsen af Rygningen paabegyndtes 1620. Denne kan man følge gennem de fra
det gamle Rentekammer-Arkiv beroende Regnskaber, der har dannet Grundlaget for G. F. Lassens
interessante: »Bidrag til Børsens Historie i de første Halvhundrede Aar«.
Det fremgaar af disse Regnskaber, at Kongen selv har leveret Hovedmaterialerne, derunder
de til Gavlene og Facaderne anvendte hollandske Mursten, de gullandske og ølandske Fliser og de
til Portalen anvendte toskanske Marmorsøjler. De Haandværkerne anviste Beløb gælder derfor
som Regel kun Arbejdslønnen.
Ligesom Materialerne var af første Sort, blev ogsaa de mest ansete Haandværkere knyttede
til Bygningen: Tømrermestrene Vidt Kragen — Mester Fit, som han kaldtes af sine Svende — og
Just Zeug, Murermesteren Morten Weichardt, og for Billed- og Stenhuggerarbejdets Vedkommende,
foruden Hans og Laurids Steenwinkel, Stenhuggerne Hermann Rollefinck og Geert Backmann.
1621—23 opførtes Kampestenssoklerne, Murene og Tagværket; 1622 sluttedes Kontrakt med
Vidt Kragen om Tømmerværket.
Med Murermesteren Morten Weichardt sluttede Kongen Kontrakt »at han paa hans egen
Bekostning, saa og med hans egne Svende og Folk, skal af Grunden opmure den nye Børs ved
den nye Amagerbro her for Slottet, med Fundament at lægge, og det med alsomstørste Flid at
fuldfærdiggjøre, saavidt Muurscheden udkræver, efter den Skabelon og Afridsning hannem paa
Kongelig Magistrats Vegne overanvortet er; hvorfor Kongelig Majestæt naadigst haver lovet og til
sagt hannem 2600 Rdlr. Courant, efterliaanden som Arbejdet fanger Fremgang til . . .«
1623 var Ydermurene med deres Sandstensudsmykninger færdige og Bygningen under Tag,
og man kunde nu danne sig et Skøn over, hvorledes den vilde tage sig ud. Den har øjensynlig
langtfra tilfredsstillet Bygherren, hvilket er forstaaeligt nok; thi trods dens rige Sidefacader maa
den med sin forholdsvis ringe Højde, sine lange ensformige, mod Gavlene afvalmede Tage have
gjort et tungt og trykket Indtryk. Dette har dog kun ansporet Bygherrens Energi og Raadsnar-
hed, som fik sit Udslag i Anbringelsen af de tvende høje Gavle mod Øst og Vest, af Rampen ud
mod Slotspladsen, af de mange slanke Kviste og Smaakarnapper og endelig af Taarnet med Spiret.
Det var nu en Gang noget egent for Renaissancens Bygmestre, at de langtfra altid fulgte den ved
tagne Tegning. Paa mange af den Tids Bygninger ser vi saaledes, hvorledes Inspiration og prak
tisk Sans har føjet noget til og sat nyt paa under Arbejdets Gang — ofte netop det, der gav den
paagældende Bygning dens fornøjelige Præg. Det ejendommelige ved Børsen er imidlertid, at den
i sin endelige Skikkelse — trods denne sin Tilblivelsesmaade — ikke giver Indtrykket af, at noget
er sat til. Paa den beundringsværdigste Maade udtænkte og udførte Bygherren og Bygmesterne
de mange Tilføjelser og Omændringer saaledes, at de, saa langt fra at forstyrre, netop væsentlig
bidrog til at give Børsen det Helhedspræg af Harmoni og Symmetri, som er saa karakteri
stisk for den.
Endnu vidner Tagværket om disse Kongens Omforandringer. Vi genfinder saaledes de