28-29 / 183
28
29
T KOPPElHAGEN
Prospekt af København (c. 1628).
laa øst for Børsen, og at han — den entreprenante Købmand han var — havde fundet, at Rampen
fyldte for meget paa den værdifulde Grund; han skulde derefter have sløjfet Rampen, samtidig
med at han solgte Grunden til Rentemester Henrik Müller.
Denne Antagelse er imidlertid ikke rigtig. Ligesaalidt som Overdragelsesdokumentet af
17. December 1647 til Jacob Madsen nævner andet som overdraget til ham end selve Børsbygningen,
ligesaalidt viser de Omstændigheder, under hvilke Jacob Madsens Enke senere tilbagegav Ivong
Frederik III Børsen for den samme Sum, som hendes Ægtefælle i sin Tid havde givet for den, at
det, der afleveredes, var noget andet og mindre end det, som Jacob Madsen havde modtaget.
Men dertil kommer, at det nu er oplyst, at
Rentemester
H e n r i k M ü l l e r
har købt Grunden
mellem Børsen og Broen direkte af Kongen.
Efter først at have beklædt den indflydelsesrige Post som Kongens Kammerskriver var Hen
rik Müller 1641 blevet udnævnt til kongelig Majestæts Tolder her for Staden. Ved Siden heraf
drev han Købmandsforretning i stor Stil og var navnlig Leverandør til en Række af Kongens Fore
tagender. Nær knyttet til Corfitz Ulfeldt havde han særlig Lejlighed til at erholde disse Leverancer;
til Tider stod han i Forskud med flere Hundred-Tusinde Rigsdaler.
Som Tolder kunde han søge Likvidation for sine Tilgodehavender i de Toldindtægter, han
selv oppebar, men desuden ses han i vid Udstrækning at have modtaget i Betaling Grundstykker
rundt omkring i Staden, saa at han paa Christian IV’s Tid var Byens største Ejendomsbesidder.
Blandt de Grunde han saaledes erhvervede sig, var foruden flere Arealer syd for Børsgraven det
I Forgrunden Opfyldningerne til Christianshavn.
Hvis der har været en Rampe dér, maa denne altsaa være fjærnet paa et tidligere Tidspunkt
og af Kongen selv. Formodningen taler imidlertid i høj Grad mod, at Christian IV skulde have
opført den kostbare og anseelige Rampe for nogle faa Aar efter at tage den ned. Det naturligste
er sikkert ogsaa at antage, at den aldrig har eksisteret.
Ganske vist vilde Børsbygningen ved den have naaet sin fulde Symmetri. Men paa den
anden Side maa erindres, at der ikke forelaa den samme Anledning til at lægge en saa monumental
Opgang ud mod Christianshavn, der da kun var i sin Vorden, som ud mod Slottet og Hovedstaden.
Forøvrigt tillod Pladsen paa den forholdsvis smalle Børsdæmning slet ikke Anbringelsen af en stor
og bred Rampe i Lighed med Vestgavlens; en saadan vilde fuldstændig have afspærret ikke blot
Passagen langs Børsgraven, men ogsaa ad Børsgaden: Byens eneste Færdselsaare til Amager. Men
kunde man da ikke tænke sig Vestgavlens Rampe ganske smal saaledes som angivet paa oven
nævnte Prospekter?
I saa Tilfælde vilde den imidlertid have tabt sin Karakter og sin arkitektoniske Berettigelse.
Og under alle Omstændigheder vilde selv en saadan Rampe med sin Længde have lyldt ganske
uforholdsmæssigt paa den for Handel og Skibsfart saa uundværlige Grund.
Man stole nu ej heller for meget paa omtalte Prospekter. Allerede Adressen paa det hér
gengivne Slik »Rombout van den Hoeye« vækker vor Mistanke. Denne var »Kaert en Kunst-
verkooper« i Amsterdam men tillige kendt som Kobberstikker af en Række Blade, der udmærker
sig ved deres Upaalidelighed. Man beretter saaledes, at han efter først at have kopieret IJaelweghs
i Nationalmusæet værende Stik »Coppen-Hagen« med Hendrik Focken’s og »Coppenhague« med
Jollain’s Adresse. Endelig genfinder vi det i Resens Atlas Danicus og i Thurah’s Den danske
Vetruvius III Bind.
De, der har fremsat Formodningen om Rampen paa Østgavlen, maa imidlertid erkende, at
denne meget snart efter Opførelsen maa være revet ned eller omforandret. Men hvornaar skulde
da det være sket, og hvad skulde have foranlediget dette?
Man har i saa Henseende tænkt sig, at Borgmester Jacob Madsen, samtidig med at Børsen
blev ham overladt af Kongen, ogsaa havde faaet overdraget det Stykke af Børsdæmningen, der
her omhandlede Areal, hvorpaa Corfitz Ulfeldt den 28. December 1647 gav ham Adkomstbrev for
1200 Rdl., mod at han forpligtede sig til inden 4 Aar at lade dem bebygge med »god Kiøbsted
Bygning og packhuse, saa at di kand tienne til handelens fortsetting och befordring«. Henrik
Müller maa imidlertid straks have paabegyndt Bebyggelsen af Grunden, thi paa Otto Heyders Kort
af 1648 over København og dens Befæstningsanlæg findes afmærket nærmest Knippelsbro et Pak
hus som tilhørende Rentemesteren. Kortet angiver dernæst en Rampe mod Slotspladsen men ingen
saadan paa Østgavlen. I det af Hans Annamøller under 17. November 1647 udfærdigede Maalebrev
paa den Henrik Müller udlagle Grund er ogsaa angiven, at der løb en Gade langs Østsiden af Børsen.