32 / 183
32
spekt af betydelig Interesse og danner et fortræffeligt Supplement til van Wick’s Maleri over
København fra c. 1611. Man ser Hovedstadens stærke Udvikling siden da, saaledes Havnens Ud
videlse, Christianshavns og Bremerholms Bebyggelse. Knippelsbro med dens Vindebro findes ogsaa
paa Billedet. Paa den Del af Broen, der ligger nærmest København, ses en stor skurlignende
Overbygning af Træ, som benyttedes til Lagre og Boder. Det er formodentlig til disse der sigtes
i Frederik III’s Ordre af 20. April 1656, hvori Kongen giver Hans Sørensen, der havde paataget
sig Broens Vedligeholdelse, Tilladelse til at afskaffe »alle de hytter, som paa Broekarrene grundt
ere, formedelst den fare, som ved uagtsom skade, ild og andre tilfælde deraf kand foraarsages«.
Men hvad der hér særlig har sin Interesse er, at Prospektet gengiver Børsbygningen med
Rampe ud mod Slotspladsen, men uden nogen saadan paa den østlige Gavl. Lige ud for denne
findes derimod et større Skur og det synes, at der paa Maleriets Tid overhovedet ikke her har
været nogen ydre Opgang til 1ste Sals Etagen.
Vi forlader hermed Spørgsmaalet om Østgavlens Opgang for et Øjeblik at beskæftige os
med Kvistene. Medens der ikke er nogen Tvivl om, at Spidsgavlene paa den nordre Forside lige
som nu bestod af een større 3 Fags Midterkvist med 4 mindre 1 Fags Kviste paa hver Side —
samtlige disse byggede op i Højde med Tagryggen — staar man uvis med Hensyn til Kvistene
paa Sydsiden.
De nuværende Spidsgavle — den store 3 Fags Midterkvist og de 8 1 Fags Kviste — der i
Størrelse og Udstyr ganske svare til dem, der findes paa den nordre Facade — er opførte under
Børsens Hovedrestaurering i Aarene 1879—84. Da denne Restaurering paabegyndtes, var der paa
Facaden mod Slotsholmsgaden kun een 1 Fags Kvist ud for Taarnet — og iøvrigt Tagvinduer.
I Brandforsikrings Vurderingen af 7. Oktober 1780 nævnes ligeledes kun denne 1 Fags Kvist og
derhos 10 Tagvinduer, ligesom Konditionerne for Hovedreparationen 1775—77 alene anfører een
Kvist, der forøvrigt ved denne Lejlighed blev genopført. Det samme er Tilfældet i Beskrivelserne
til Reparationerne af 1695 og 1702, hvor der nævnes paa den søndre Side »en liden Kvist« og
»en liden lige opstaaende Kvist«. 1669 omtales »den søndre Karnap«, hvilket ogsaa synes at for
udsætte, at der i alt Fald fra denne Tid kun har været
een
Udbygning paa det søndre Tag.
Datidens Billeder giver os ikke nogen Beskrivelse af Spørgsmaalet. Af Afbildninger, hvor
Børsbygningen ses fra Syd, har vi fra det 17. Aarhundrede kun van den Hoeyes ovenomtalte
upaalidelige Kobberstik og Prospekterne af Stormen paa København i Samuel Pufendorfs Værk:
De rebus a Carolo Gustavo gestis. Paa van den Hoeyes Kobberstik er antydet en Række ganske
smalle spidse Kviste, der ikke naa højere end til Halvdelen af Tagets Højde. I Pufendorfs Værk
findes paa de 2 Stormbilleder Børsens søndre Forside udstyret med 2 Rækker mindre Tagkar
napper. Pufendorfs Illustrationer er jo kendte for deres topografiske Nøjagtighed. De ere tegnede
under selve Belejringen af den svenske Overgeneral, den udmærkede Arkitekt og Tegner Erik
Jønsson Dahlberg, ligesom Pufendorf paa denne Tid opholdt sig i København som Huslærer hos
den svenske. Gesandt P. J. Coyet. Om man dog — saa løst skitseret som Børsen fremtræder i
Prospekternes Baggrund — tør regne med Gengivelsernes Nøjagtighed ogsaa paa dette Punkt
turde være et Spørgsmaal. Det skal endelig anføres, at Rach og Egebergs Prospekt 1749 i Na
tionalmuseet ogsaa kun angiver forskellige mindre Karnapper, men ingen Kviste i Lighed med
den nordre Facades.
Af Rentemesterens Afregninger fremgaar det, at Udførelsen af Børsens Kviste har været
betroet følgende Haandværkere: Morten Weichardt (Murarbejdet), Hermann Rollefinck og Geert
Backmann (Billedhuggerarbejdet) og Vidt Kragen samt Just Zeug (Tømrerarbejdet). »For en Del
Gavle til den nye Børs« har Stenhuggerne faaet deres Betaling fra 1623 til den 16. Oktober 1624,