34 / 183
34
Forløb ligesom samtlige Sandstensornamenter bleven overmalede med Oliefarve i 1one og Kulør
svarende til Sandstenen. Hvornaar man derefter har erstattet den med rød Parve, lader sig ikke
oplyse. Det skal dog bemærkes, at Rach og Egebergs Maleri paa Nationalmusæet af Holmens
Kirke med Holmens Bro og Børsen (1749) gengiver denne som værende rød, og rimeligvis har
den senere bevaret denne Farve.
Ved den indre Indretning af Børsen har Kongen naturlig tænkt sig denne som
Varebørsen,
Magasinet, hvor Kompagniernes og de driftige inden- og udenlandske Handlendes Varer kunde
opbevares og udstilles. Men dernæst har han ogsaa forestillet sig Børsen som det naturlige
Samlingssted
for Købmændene, Rederne og Finansmændene — som det store Omsætningens Sæde.
Samtidig med at han lejede Roderne ud, sørgede han derfor for, at der var Plads til de virkelig
Børssøgende, ligesom han forordnede Notarers Tilstedeværelse der. Den 24. August 1634 bevilligede
Kongen Magister Valentin »notarius paa Børsen« at maatte have den Stue, som var bestemt for
Notarialvæsenet, mod at han gav Kongen og Kronen en Femtedel af de Indtægter, der tilfaldt
ham i hans Bestilling. Derhos henlagde han 1634 Postmesteriet og Postekspeditionen til Børsen.
Til at have Opsyn med denne og oppebære Lejen beskikkede Kongen en
Børsmester;
som saadan
nævnes først Iver Jacobsen, senere (1639) Gerhard von Oesede, der for dette sit Hverv og som
Postmester oppebar en Gage af 300 Rdl. Ifølge Christian IV’s Postforordning af 24. December 1624
skulde Postmesteren være til Stede paa Børsen hver Formiddag fra Kl. 9—10 og hver Eftermiddag
fra Kl. 3—4 for at modtage og udlevere Breve. Til andre Tider skulde han »mesten lade sig
hjemme befinde og til en Dørtavle lade udhænge en hvid Hest med en blaa Rytter paa«.
I Stueetagen var indrettet to Rækker omtrent lige store Rum, 20 paa hver Side, hvoraf de,
der laa ligeoverfor hinanden, stod i indbyrdes Forbindelse, saa at en Lejer kunde faa enten en
hel eller en halv Bod. Disse var bestemte til Udsalgssteder og Pakrum for grovere Varer; til
hvert Pakrum var der Indgang fra Gaden.
1ste Sal, hvis Gulv var lagt i Sten, var eet stort Lokale, alene med Undtagelse af de 4
Hjørneværelser: Skriverstuerne, der benyttedes af Notarerne og Mæglerne, samt af enkelte Kon
torer. Saaledes ses Borgermester og Raad allerede 1634 at have sikret sig 1 Kontor, som de
havde lejet »til Byens Fornødenhed«. Ellers anvendtes det mægtige Lokale til Butiker, der laa
paa begge Sider af Salens Midterlinie, idet der dog ogsaa indrettedes mindre Boder ved Vinduerne.
Naar det anføres, at de Handlende »selv maatte opsætte deres Kramboder«, maa det forstaas
saaledes, at de selv maatte anskaffe sig de nødvendige Reoler, Hylder, Borde m. m. Passagen
skete ad tvende forholdsvis brede Gange ned gennem hele Salens Længde.
Københavns Handelsstand forstod dog ikke straks at benytte sig af de Chancer, som Børsen
gav dem. I »aabent Brev til Kramhandlerne i Kiøbenhavn, Børsen angaaende« dateret 1. Marts
1630 skriver Kongen:
»Christian den Fjerde
Hilse Eder alle Vore kiære tro Undersaatter, Borgere og Indbyggere her udi Vor Kiøbsled Kiøben
havn, saa mange som med Kramvarer handler, evendeligen med Gud og Vor Naade. Vider, at
eftersom Vi naadigst er tilsinds Børsen her for Slottet med det Første at lade fuldfærdige, og Vi
saae helst at Boderne, som derudi bygges skal, blev af Vore egne Undersaatter og Indbyggere
her udi Byen besatte, og ikke til andre Vore Undersaatter udenbyes, som sig allerede angivet
haver, bortleiet, da bede Vi Eder og ville, at hvo af Eder, som er tilsinds samme Boder at fæste.