35 / 183
35
I Eder med det Første for os elskelige Frantz Rantzau til Rantzausholm, Vor tro Mand, Raad,
Statholder her udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn og Befalingsmand paa Vort Land Møen, angiver,
han skal Eder samme Boder, paa Vore Vegne, fæste, eftersom billigst kan eragtes.« Og herefter
tilføjer Kongen: »Saafremt Ingen af Eder er tilsinds samme Boder at beholde, ere Vi foraarsaget
dennem til andre Udenbyes at oplade. Herefter I Eder haver at rette.«
Da Købmændene imidlertid holdt sig tilbage, forordnede Kongen den 29. Maj 1631, at alle
fremmede og udenlandske Kræmmere, som kom til Byen,
skulde
sælge deres Kram og Varer paa
Børsen. Børsen holdtes samtidig aaben fra Kl. 6—11 om Formiddagen, og Kl. 1—8 om Efter
middagen.
Lejeindtægterne, der i 1631 kun havde udgjort 198 Rdl.
var imidlertid stegne i 1634 til 1138 Rdl. 64 Sk., og Børsen
var nu bleven Byens store Seværdighed: Datidens Østergade,
hvor ikke blot de Handlende, men ogsaa det store Publikum
færdedes. Man kunde ogsaa dér finde noget for enhver Smag,
fra de simpleste Nødvendighedsartikler til Indiens og Kinas
kostbareste Industrigenstande — kendt er ogsaa Børsens Bog
lader, blandt andre Elzevirernes og Jan Janssens Udsalg af
udenlandske Bøger og Billeder. At de gjorde gode Forret
ninger, ser man af Sofie Brahes Regnskabsbog 1632: »betalt
en Hollænder-Bogfører for Bøger efter Registers Lydelse
264 Rdl.«, »Bogfører Elzevir af Holland for Bøger 120 Rdl.«
I »Encomion regni Daniae« beretter Jens Lauridsen
Wolff, hvorledes der paa Børsen »findes tilkiøbs mange ad
skillige Slags dyrebare Varer, som ikke med en to eller 3 Tdr.
Skat kan betales». 1 sin Rejsebeskrivelse »Ephemerides sive
iter Danicum, Svecicum, Polonicum« omtaler Parlaments-
advokat Charles Ogier, der i den franske Gesandts Claude
de Mesmes Grev d’Avaux’s F'ølge overværede den udvalgte Prins Bryllup, det store Bilager i
København 1634, flere Gange Børsen, som denne ny og prægtige Bygning, hvor allehaande for
nemme Folk, ogsaa adelige Fruentimmer samles. Selv Kongen og hans Døtre promenerede der
for at gøre Indkøb; i Skrivelse af 4. Juli 1633 til Karen Sehested nævner saaledes Kongen det
Tøj, som de kongelige Børn fik paa Børsen — ja, Ogier beretter, hvorledes han ogsaa paa Børsen
foruden fremmede Gesandter traf den berømte Matliematiker Longomontanus, med hvem han
besaa en »Lykkepotte« (Tombola). At der har været ligefrem Trængsel, ser man af Regnskaberne,
hvorefter ikke blot Midterboderne, men endog Pladserne langs Vinduerne var udlejede; ja, en
Henrik Due maatte endog tage til Takke med en Plads bag Børsdøren, og herfor erlægge 9 Rdl.
De københavnske Handlende indsaa nu, at de var gaaet deres egen Dør forbi, samt Faren
ved at give de Fremmede Indpas, og de supplikerede derfor 1636 Kongen om at ville forbyde
de fremmede Kræmmeres Haandtering paa Børsen, idet de nu foreslog Kongen at leje dem selv
samtlige Boder i Stuen og paa 1ste Sal.
Denne Købmændenes Henvendelse førte til det kongelige »Brev paa Børsen« af 8. No
vember 1636:
»Christian den Fierde.
G. A. V. At eftersom menige Kiøbmænd og Kræmmere her udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn
underdanigst hos Os have ladet anholde og været begiærendes, Vi naadigst vilde bevilge dennem
5*