41 / 183
41
Som Inspektør eller Patron for dette Lav fungerede et af Magistratens Medlemmer — den
første Patron blev »ærlig, vis, velfornemme og forstandige Mand«
H
r
. H
ans
N
ansen
,
Borgmester,
løvrigt lededes Lavet af tvende Oldermænd, Overkøbmænd, hver med 2 Lavsbrødre som Bisiddere,
idet Købmændene valgte den ene Oldermand, Kræmmerne den anden. Fællesskabet var ikke
mere gennemført, end at Købmændene og Kræmmerne kunde samles hver for sig efter Indkaldelse
af deres respektive Oldermand. Medlemmerne skulde give Møde efter Tilsigelse; de, der kom for
sent, skulde give Bøde.
Intet Medlem maatte være i Maskepi-Handel med nogen, der var udenfor Lavet. Ethvert
Indgreb i dettes Rettigheder skulde indberettes og paatales. Intet Lavsmedlem maatte have mere
end een aaben Bod med Kram eller andre Varer uden i
det Hus, han beboede; del stod ham dog frit for at have
saa mange Boder paa
Børsen,
som han vilde, nemlig
Kræmmerboderne ovenpaa og Boder med de grove Varer
nedenunder. Hvis nogen Lavsbroder fik Varer tilsendt fra
fremmede Steder til at sælge mod Provision, skulde han
først tilbyde Lavet og Brødrene dem, og siden sælge »in
grosz« til hvem, der vilde købe, men ikke bruge Hø-
keri dermed.
Lavsskraaen udsiger saaledes: »Paa det at fremmede
Folk, naar de her til Staden med deris Varer ankommer,
kan vide kiøbmænd och kræmmere at antræffe saa og
kiøbmænd och kræmmere sig selv indbyrdis, som med
hver andre have at forrette, eragtes gavnligt, at lavsbrø
drene hver dag tvende gange holde deres
børsstid
og for
samling paa Slolsplatsen, nemlig om Formiddag fra 10 til
11 og Eftermiddag, om Sommeren fra 5 til 6 og om Vin
teren Ira 3 til 4 Klokkeslet«.
Vi træffer saaledes her for første Gang forordnet
en
»Børstid«,
ligesom man i Lavsskraaen ogsaa finder
Mæglere
omtalt. Disse — een eller 2 gode
Mænd — skulde udvælges af Oldermændene og have et aarligt »salarium, indtil Gud vil han
delen tiltager, saa at han af hans courtage og mæglerpenge kan sig opholde, eller nogen, som
dertil er bequem, uden løn bctiene vil«.
Havde Hovedstaden lidt meget under den almindelige Nødstilstand, som Christian IV’s se
neste Regeringsaar havde skabt, skulde den imidlertid under Kong Frederik III blive stedt under
en endnu haardere Prøve, en Prøve som den imidlertid bestod med Glans.
Efter at den svenske Konge Karl Gustav i Februar 1658 havde foretaget sin første Landgang
paa Sjælland og truet Kjøbenhavn, komhan igen samme Aar i August, og nu skulde Byen udholde
en Belejring, der varede næsten
2
Aar. Først den 2. Juli1660 aabnedes atter Stadens Porte og
først den 30. Oktober aftakkedes det væbnede Borgerskab.
»Alt Borgerskabet, ligesom de var brugt i denne Tid, med Trommer og flyvende Faner, med
Feltskærer og all Tilhørende, stillede sig paa Volden hver paa sin Post, saa og paa Torvet og Raad-
huset; derfra marcherede et Kompagni efter andet ned over Gammel Torv om af Raadhusel, ned
ad Vimmelskaftet over Amagertorv hen paa Slotspladsen, om ad den Løngang fra Kongens Gemak
ned af Provianthuset. Det sidste Kompagni og den sidste Fane var Brandmestrene og deres Svende
med alle de Instrumenter, som de kunde bære, som de havde brugt i denne Belejring. De kom-
6