45 / 183
45
50,000 Rdl. Dette ser vi blandt andet udtrykt i Grundtaksten af 1661 »paa alle Gaarde, Huse og
Ejendomme udi Kiøbenhavn, vurderede efter Kongl. Maj.s naadigste Befaling til en matrikuls
Efterrettelse«. I denne nævnes Børsbygningen som »Hans Kongl. Majestæts Børs, hvorudaf Kahren
sabl. Jacob Madlzen’s annammer Lejen«. Det skal her nævnes, at i Forhold til en samlet Skatte
taksation for samtlige Stadens Gaarde, Huse m. m. af c. 600,000 Rdl., var Børsen ansat til 16,000 Rdl.,
Boldhuset til 2,500 og Rentemester Henrik Müllers 7 Huse »Nybørsen« til 7,000 Rdl.
Det synes, at Karen Madsen ej heller har haft noget imod, at hendes Beføjelser til Børsen
præciseredes til kun at være en Panteret, idet Børsbygningen som Ejendom kun forvoldte hende
Plager og Omkostninger. I sine Bemærkninger af 16. April 1668 til Rentemestrenes Antegnelser
til hendes Regnskaber anførte hun saaledes, at hun siden Krigens Tid havde anvendt 5.911 Rdl.
paa Bygningens Vedligeholdelse m. m., medens ikke mindre end 25 Boder og de 3 Kontorer i
tiere Aar havde staaet ledige og ikke givet nogen Indtægt. Det var hende derfor en Lettelse, da
Kongen i 1669 foreslog hende at alstaa sine Rettigheder til Børsen mod i Stedet herfor at erholde
udlagt for 50,000 Rdl. forskelligt Jordegods paa Fyn og Langeland samt i Nørre Jylland af
Hart
korn
ialt
2000 Tdr.
Allerede i Juni 1669 maa hun herefter have fratraadt Børsen, idet Kongen paa dette Tids
punkt havde bortlejet til flere Købmænd Kramboder i Stueetagen.
Fuldt saa let synes det ikke at være gaaet med Berigtigelsen af Karen Madsens Adkomst
paa det hende udlagte Jordegods.
Efter flere forudgaaende Paamindelser tilskrev Kongen den 7. August 1669 Kommerce-Kol-
legiet saaledes:
»Vores naadigste Villie og Befaling er, at I til Børsens anbefalede Indløsning lader udlægge
det Gods, som Vi af Vores Rigens Admiral, Niels Banner, og Oberjægermester Hanou (Hahn) be
kommet havet til Mageskifte, saavidt tilstrække kan, og det Øvrige at udlægge i det endnu be-
holdne Gods under Børlum Kloster, saa og Alrø og videre af Vores Gods, som endnu udi Jylland
beholden er, indtil 1000 Tdr. Hartkorn, og derpaa fornøden Skiøde lader udfærdige, hvorefter I
Eder underdanigst haver at rette«.
Den 8. August ses Rentekammeret at have fremsendt Fortegnelsen af Jordegodset, det ialt
var opgjort til 1002 Tdr. 32/'s Fdk., »som er fuldeste Vederlag og over all 2 Tdr. 1 Skp. unge
fær, om Kongelig Majestæt naadigst behager, saa at godtgøre, efterdi Godset er vidt distraheret
og endeel øde«.
Af det Klage- og Bønskrift af 5. August 1670, som Karen Madsen efter Frederik III’s Død
rettede til Christian V, fremgaar det imidlertid, at hun endnu ikke havde modtaget Skødet, uagtet
det henlaa i Skatkammeret forsynet med kongelig Underskrift og Segl. Hun skrev d erfor.........
»Hvorfor allernaadigste Arve Herre og Konge, jeg fattige gamle bedagede Enke indilyer til Eders
Kongelige Majestæt og beder paa det allerunderdanigste Eders Majestæt af højmedfølende Kongl.
Clements, Milde og Frombed allernaadigst ville lade behage en Kongl. Befaling til Eders Maje
stæts Skatkammer at udstede, at mig samme Kongl. Skiøde mod min underdanigste retmæssige
Fordring inaatte extraderis . . ..«
Samtidig bad hun om atter at erholde Pant i Børsen for sine øvrige Tilgodehavender:
»Og Børsens Hus fremdeles til en Forsikrings Pant igen for 50,000 Rdl. som tilforn maatte
vorde assigneret og anvist udi den allernaadigste Betragtning, at samme Børsens Hus, siden Fre
den blev sluttet, Bygningen at vedligeholde med Prinsessestyr og Grundskat med andet dertil
fornødent, har kostet mig over 7,000 Rdl. og jeg desforuden min underdanigste Betaling saa mange
Aar har mistet, saaat Renten forlængst har fortæret Kapitalen, paa det jeg fattige højaldrende Enke