Børsen_1619-1915

kunde igen tilfredsstille og forsikre mine mange Kreditorer baade her i Landet saavel som udi

Holland, Hamborg og andre Steder, saaat jeg kunde dø roligen med en god Samvittighed, hertil

jeg Eders Kongl. Majestæts naadigen Hjælp allerunderdanigst forventer, saadan høje Kongl. Naade,

Gud allernaadigst Eders Majestæt med det ganske Kongl. Arve Hus rigeligen igen vil belønne og

jeg indtil Døden forbliver

Eders Kongl. Majestæts ydmyge Tjenerinde

Karrenn S. Jacob Madtzenns«.

Dette hendes Ønske om paany at erholde Børsen overdraget som Pant blev selvfølgelig ikke

efterkommet, og hendes Henvendelse førte kun til, at Kongen henviste hendes Fordringer til for

nyet Undersøgelse. Af Paategninger paa de hende vedrørende, i Rigsarkivet beroende Afregninger

ses det forøvrigt, at disse saa sent som i 1782 har været forelagt den af Christian V nedsatte store

almindelige Undersøgelseskommission. I Mellemtiden var dog Karen Madsen afgaaet ved Døden.

Den 24. November 1674 nævnes som hendes Dødsdag.

I Overdragelsesdokumentet til Jacob Madsen af 1647 var det ganske vist stipuleret, at Byg-

ningen skulde bruges til Børs; klart er det imidlertid, at Jacob Madsens og hans Enkes Besid

delsestid ikke blev til Gavn for Bygningen eller for

Børslivet.

At der dog under denne Periode —

i alt Fald i adskillige Aar — eksisterede et saadant, derom vidner I. L. Wolfs ovenciterede Beretning.

Af Kongens Bevilling af 24. April 1661 til Caspar Rollufs ses det endog, at en

Virksom

hed — Kommishandelen d. v. s. Auktionsforrelningerne — havde faaet deres Plads paa Børsen.

Disse Auktioner maa imidlertid ikke have haft forventet Tilslutning, thi 1667 maatte Caspar Rol

lufs forføje sig af Staden formedelst Gæld. Et ubedrageligt Tegn paa Børsens Tilbagegang var

forøvrigt omtalte Bevilling, idet det i denne anføres, at den for Børsens Aabning og Lukning paa

budte Klokkeringning var gaaet af Brug, hvorfor det bestemtes, at Klokkerne herefter skulde lyde,

naar Auktionerne fandt Sted og sluttede.

En Konkurrent havde Børsen iøvrigt ogsaa faaet i det ny af Købmændenes og Kræmmer

nes Lav ved Stranden (paa Hotel Royals Grund) byggede Lavshus, hvor der ikke blot fandtes

Forsamlingssal og Kontorer for Lavet, men ogsaa Kramkammerser, Lofter og Kældre, der væsent

lig var indrettede til at udlejes til fremmede Købmænd. <

Derhos var der i Tidernes Løb rundt om paa Slotspladsen og umiddelbart op til Børsen —

navnlig op mod Rampen — rejst en bel Del Boder, der ikke blot tog Handelen fra Børsen, men

ogsaa forvoldte mange andre Ulemper og Ubehageligheder. Om Kvarterets Usikkerhed beretter

Anders Hjørring i sin Aarbog tor 1668: Saa er der og bleven fundet i dette Aar ved Børsen og

over Slotsbroen i Stranden 3 Karle druknede, hvilke menes af Stratenrøvere at være om Aftenen

udplyndrede og siden kastede udi Stranden.

Flere saadanne Boder fandtes allerede i Christian lV’s Tid — foruden Hestestalde mellem

Rampen og Boldhuset omtales saaledes 1642 10 Bagerboder ved Børsen, der tilmed synes at have

været beboede. I alt Fald oplyser Byfoged- og Slutterregnskaberne, hvorledes en Bertel Jacobsen

den 8. April 1639 »blev parteret og paa 4 Stejler lagt«, fordi han »mørdeligen af Dage tog tvende

ungkarle paa Slotspladsen« »saa og med var selvanden en Bager om nattetide i hans bod ved

Børsen at formyrde, og hans penge og gods bortstiaalet«. Henrettelsen fandt dog næppe Sted paa

Slotspladsen, idet denne var reserveret Henrettelser af mere celeber Art: saaledes har Admiral

Galt og Dina Vinhofer maattet lade deres Liv dér.

Trods de Bekostninger, som Karen Madsen paastod at have anvendt paa Børsbygningen,

var denne, da den i 1669 afleveredes til Kongen, i en skrækkelig Forfatning. Herfor bærer dog