Børsen_1619-1915

Kræmmerne, Detailhandlerne, deltes herefter »efter Varernes Natur« i en Række Lav, for

hvilke der gaves særlige Lavsartikler, saaledes for Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet (1688)

og for Urte-, Isenkræmmer- og Sukkerbagerlavet (1693). Det ene Lav inaatte ikke gøre det andet

Indpas i dettes specielle Detailnæring; derimod var Groshandel ingen forment. Købmændene, eller

som de ogsaa kaldtes Negocianterne en gros — Grossererne, var derimod ikke forbundne til visse

bestemte Varer, men havde Ret til at handle, med hvem de lystede. De, saavelsom de oktroie-

rede Kompagnier, Skibsrederne eller andre privilegerede Societeter inaatte kun sælge i store Par

tier efter nærmere derfor fastsatte Forskrifter; dog kunde de forbinde deres Engros-Handel med

anden Slags Næring, saaledes holde Vinsalg, Kræmmerbod, Bod for grove Varer eller Urtekræm

merbod, men ikke holde liere Boder end 1 Bod i Byen og 1 paa Børsen.

Med Hensyn til Fremmede, som formedelst Traktaterne var handelsberettigede, foreskrev

Konunerce-Forordningen, at de maatte købe fremmede Varer og sælge deres egne; de maatte dog

kun handle med Landets egne Undersaatter og kun en gros.

Nogen Pligt til at løse Borgerskab havde Grossererne ikke, det var tilstrækkeligt at lade

sig indskrive i Raadhusprotokollen. Ej heller var de bundne af Lavs- eller Korporationspligter.

Efter Ophævelsen af det fælles Købmands- og Kræmmerlav havde Købmændene ikke læn

ger deres Lavshus at holde sig til — dette solgtes 1688 ved Auktion til Silke-, Ulden- og Lær

redskræmmerlavet. Allerede i 1681 havde imidlertid Kongen draget Omsorg for, al Købmændene

fik deres

Forsamlingsplads paa Børsen.

Fra Børsmesteren Claus Rohweder foreligger derom følgende Skrivelse:

»Efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Anordning, at Kiøbmændene, saavel frem

mede Trafiquerende som Indbyggerne, skal have deres Forsamling imellem det Kongelige Com-

merce-Collegium og det Vestindiske Contoir paa Børsen, da saasom de beretter, at bemeldte Plads

falder liden, og Folkene mange, saa have de samtligen ombedet mig, det for velædle og velbaarne

Hr. Kammerraad at tilkiendegive, i den Forhaabning at det Vestindiske Contoir maatte forflyttes,

som paa den anden Ende paa Børsen igien kunde opsættes, og kunde

saa de Trafiqnerende haue

fri Plads at vedtales

ligesom paa andre Handelsstæder, hvor Børstime holdes«.

Paa Rentekammerets Vegne svarede herpaa Kammerraad Brandt den IL Juni 1681:

»Herr Claus Rohweder vilde antage Haandværksfolk til at forflytte delte Contoir, Vin

duerne forskalfe Kiøbmændene dem selv efter egen Erbydelse. Det Andet skal udi Børsens

Leie godtgiøres«.

Det ses saaledes, at denne Forsamlingsplads — Børssalen — overlodes de Børssøgende

uden Vederlag. At den har været indrettet med visse Bekvemmeligheder, fremgaar af Tømrer

mesterens Regning: »noch 7 neue Bäncke von starcken fyeren Planken gemacht, worauf die Kauf-

oder Handelsleute sitzen können 9 Rdlr.«

Ved Omtalen af Forsamlingspladsen føres vi tilbage til Børsen selv, som Kongen paa for

skellig Maade havde vist sin Omsorg for. Han havde saaledes allerede ved Reskript af 16. Fe

bruar 1671 givet den sit officielle Præg ved dér at installere det nyoprettede Kommerce-Kollegium,

hvilket han gav følgende Ordre:

»At i af vores Skatkammer til eder Børsen annammer og af den leje, som deraf særlig kan

opbiærges, først den nødvendige Reparation derpaa lader ske, hvorover i med vores Bygmester

haver al konferere, at alting tilbørlig og for saa nøie, som betinges kan, vorder forferdiget, saa

og til eders Collegio der fornødne Værelser lader afdele. Hvad videre Indkomst deraf kunde

komme, haver i os allerunderdanigst at beregne. Herforuden haver i at eftertragte, at

kræmmerne

atter paa Børsen

bringes og boderne der sammesteds med profit borlleies«.