53
skillevæggene i Stueetagen havde begivet sig, og at de var altfor svage til at bære, hvad der fra
de øvre Etager hvilede paa dem. Derhos var Endestykkerne paa Bjælkelagene til 1ste Sal og
Loft forraadnede, saa at de paa mange Steder ikke mere havde Støtte og Forbindelse med Murene.
Vi ser saaledes allerede ved denne Lejlighed de Skavanker, som har forfulgt Bygningen lige op
til vor Tid, og som Restaureringen 1695 og de følgende Reparationer i det 18. Aarhundrede kun
ufuldstændigt søgte at bøde paa. Man veg saaledes tilbage for at erstatte de forraadnede Bjælker
med nye, og man hjalp sig med til Støtte for Bjælkelagene og Tagværket at oprejse en Række
Stolper langs Indersiden af Murene, hvilket Stolpeværk man forede med Mursten. Denne Støttevæg
findes endnu i Bygningen.
Forøvrigt synes den i 1702 paabegyndte Reparation at have været ret omfattende. Efter
at den ved PI. af 27. Juni 1702 var bleven udbudt i Licitation, blev den overdraget Bygnings
inspektør Ernst Brandenburger for en Sum af 11,250 Rdi., hvoraf de 9000 Rdl. udbetaltes ham
i 1704, medens Resten først anvistes af Rentekammeret til Udbetaling i 1710, hvilket antyder, at
man straks har næret Tvivl om Arbejdets Forsvarlighed.
Af Reparationen 1695—96 og 1702—04 skal forøvrigt fremhæves:
Murenes ydre Sten var stærkt beskadigede ved Overlast og Forvitring. De bedærvede Sten
blev da udtagne og nye indsatte.
Stenhuggerarbejdet udbedredes, »at det som nyt igen kunde ansees«. Dørpillerne i Stuen,
der hidtil havde været af gullandsk Sandsten, erstattedes ved denne Lejlighed med Granilpiller.
Sandstensornamenterne præpareredes med Olie, og alt Murværket overmaledes med
Oliefarve.
Skillerummene i underste Etage forstærkedes, og Gulvene omlagdes i Børssa’en.
Taarnet stivedes af med nye Bjælker og Fodstykker — dets Tømmerværk blev i det hele
gennemgaaet og Spirets Blydække aftaget og erstattet med nyt. Ligeledes blev Taget udbedret —
navnlig paa Sydsiden — med nyt Bly; de gamle Blyrender blev nedtagne, og i deres Sted an
bragtes Vandrender af Kobber. Det havde nemlig vist sig, at Blyrenderne ikke kunde holdes
tætte. Bl. a. anførtes, at »Utøjet (o: Rotterne) sig der igennem æder for atkomme til Renden at
drikke«. Vandet fra Taget var derefter løbet ned ad Murenes Indersider.
En ny Trappe opsattes paa den østre Gavl med Løb ned langs denne til begge Sider.
Trappetrinene havde Ernst foreslaaet gjort af Egeplanker og ikke af Sten af Hensyn til, at disse
let sprang itu og i fugtigt Føre var farlige for de Trafikerende. Under Reposen indrettedes lige
som før Rum til Udlejning. I Forbindelse hermed kan anføres, at Hvælvingen under Reposen
paa Vestgavlen nu var bleven aflukket og udlejet til tvende Stenhuggere.
I Johannes Baches Overslag ser vi omtalt en stor Kvist paa Sydsiden,hvilken andetsteds
nærmere beskrives som den »store
Udbygning
, som staar paa dend syndre Side ofver Gaden«.
Denne Udbygning var man enig om skulde rives ned og erstattes med »en anden liden Kvist«
paa 3 Fag, »saaledes at Kornet der igennem indhidses kan« o: af en Kvist i Lighed med Midter
kvisten paa Nordsiden.
Har Børsen virkelig i denne sin Forfaldsperiode ogsaa været belemret med Tilbygninger,
vil man forundret spørge?
Bekræftelsen herpaa giver nedenstaaende Gengivelse af et Kobberstik, der fremstiller en
Sprøjteprøve, som Major Gotfried Fuchs lod anstille paa Slotspladsen den 14. August 1693 for at
demonstrere sine nye Slangesprøjter. Paa dette Billede finder vi Børsen udstyret med en stor
skurlignende Tilbygning. Den ses at have været anbragt paa nedrammede Træstolper, saaledes
at man kunde gaa og køre under den, hvorved den altsaa ikke generede Færdslen paa den