55 / 183
55
At Boderne ogsaa kunde medføre Brandfare, fik man Erkendelsen af, da der i 1692 i en
af Fjælleboderne »ved Uagtsomhed af en Lunte nær havde sket stor Ildsvaade«. Det blev her
efter forbudt Lejerne at bruge Ild og Lys i Boderne.
Børsens egen Brandfarlighed var man forøvrigt ganske klar over. Da Købmændene saa-
ledes havde ytret deres Ængstelse ved Kakkelovnen i de af Kommerce-Kollegiet benyttede Lo
kaler, befalede Kongen den 23. August 1687 Kollegiet, »at de dem fra Børsen sig begive og at
Kakelovnen med sine Bør maatte af det gamle Collegie nedbrydes, for at Kjøbmændene ej deres
Vare skulde undse formedelst befrygtende Fare paa Børsen at lade opkomme eller flere af deres
Boer søge i Leje«.
1683 udsattes Børsen for en Fare af ret ejendommelig Art. Den 16. Juni dette Aar udbrød der
nemlig Ild i det kongelige Laboratorium paa Christianshavn, hvor Granaterne og Fyrkugler til
Militæret forfærdigedes. Dette Laboratorium var efter Datidens Beskrivelse »ganske og aldeles
med alt det, som var derinde, løst og fast tilligemed Bygningen opfløet (opfløjet) saa aldeles, at
end ikke noget af Bj^gningen kan findes eller ses, hvor den har staaet, og det med et saa fast
ubeskriveligt Slag, hvorved Husene her og dér har rystet ikke anderledes, end et Jordskælv
havde været for Haanden, ja i mange og temmelig vidt derfra beliggende Huse er Dørene og
Vinduerne sprungne ud af Skablerne . . . .« Heldigvis var de alt færdige Granater kørt bort Dagen
i Forvejen, men ved Explosionen anrettedes dog et regulært Bombardement paa hele Omegnen.
Det berettes saaledes, at Fyrboldte var faldne ned »som for Sukker og Salthuset,
item
paa Børsen
hist og her samt for Holmens Kirke«. Som ved et Under anrettede dette Bombardement dog
ingen større Ulykker.
Købm ændenes Segl 1655.