56 / 183
Slotspladsen 1698. Til venstre Kancelliet, tilhøjre Slottet, i Baggrunden Børsen. Efter Tegning. Resen Tab. XXXV.
K A P I T E L I I I
OM ovenfor omtalt var der i Slutningen af Christian V’s Regeringstid en synlig Opkomst i
den københavnske Handel.
Aaret efter Christian V’s Død trak imidlertid Uvejret atter sammen over København — de
engelsk-hollandsk-svenske Flaader forsøgte Bombardementet i Juni 1700, og i August foretog
Carl XII Landgang paa Sjælland. Uvejret drev dog lykkelig over, og Hovedstaden havde nu
9 gode Aar. Disse fulgtes imidlertid af store og for dens Erhversliv alvorlige Begivenheder:
Pesten 1711, der reducerede dens Indbyggerantal fra c. 66,000 til c. 44,000, og den store Brand
1728, der lagde 1670 Huse o: 2/s af Staden i Aske. Derhos havde den langvarige Krigstilstand
med Sverige fra November 1709 til Fredsslutningen i Frederiksborg den 3. Juli 1720, selv om den
ikke direkte berørte Byen, tynget dens Handel og Skibsfart stærkt. Borgerne havde maattet taale
svære Skattepaalæg og Udskrivninger, og de svenske Kaperier havde gjort ikke ringe Skade.
Et Tidernes Tegn ser vi deri, at Antallet af løste Købmands-Borgerskaber faldt stærkt i
disse Aar; men navnlig vidner den store Række Falliter og Moratorier i Aarene 1710—1730 om
daarlige økonomiske Forhold. Betegnende er det saaledes, at da Urtekræmmer Scharff i 1726 er
holdt Bevilling til at være Stadsmægler i København, fik han Ret til at vedblive med sin Handel
endnu i 6 Aar, »paa det han imidlertid kunde erfare, ved hvilken af disse tvende Dele han bedst
kunde subsistere og saa efter den Tid ved een af Delene alene at forblive«.
Netop denne Uro og Usikkerhed om, hvordan man sad i det, og om hvad Fremtiden vilde
bringe, karakteriserer Tiden.
Haabløsheden præger dog ikke denne, snarere kunde man sætte som dens Løsen et »leben
und leben lassen«. Lediggang og Betleri tog stærk Overhaand, og 1709 opgives der at være i Staden
ikke mindre end 972 Øltappere, Brændevinsbrændere, Udskænkere og Herbergere, c. 20—2 5 0/o af