Børsen_1619-1915

I Spidsen for Søkvæsthuset stod den Gang det saakaldte »General-Kommissariat for saa

vidt Søetaten vedkommer« — ogsaa kaldet »Søkvæsthusets Deputerede« — under hvilket tvende

Raadmænd eller andre gode Borgere fungerede som Direktører eller Forvaltere.

At Søkvæsthusets Styrelse, der saaledes uden egen Skyld havde faaet et meget besværligt

Pant paa Halsen, ikke var glad for dette Udslag af Souverainens Arrangementstalent, turde være

temmeligt selvfølgeligt. Ganske særlig ubelejlig for Søkvæsthuset var forøvrigt Ordningen netop

paa dette Tidspunkt, da det var i Færd med at bygge sit nye store Hospital i Toldbodgade, til

hvilket det havde Brug for alle sine Midler. Der var imidlertid intet at stille op overfor den

kongelige Villie. Ej heller hjalp det noget, da Styrelsen i 1694 henvendte sig til Kongen og bad

ham give Kvæsthuset, som »Eders Kongl. Majestæts højst Salige Herr Faders christmildeste havde

begyndt og Eders Kongl. Majt. selv ikke uden højeste berømmelse havde

fuldført og stiftet«, et andet Pant og en fast Rente. I de forløbne Aar

havde nemlig Søkvæsthuset efter den da gældende Rentefod af 6% p. a.

haft et Underskud paa Pantet af 5362 Rdl. 37 Sk.; Kongen resolverede

imidlertid, at det maatte blive ved den eengang trufne Ordning.

Det viste sig snart, hvor uheldig denne var for Børsen: Søkvæst

huset havde jo, bortset fra sin Stilling som Panthaver, ikke den mindste

Rapport til Børsen eller nogen Interesse for Børslivet; stadig gav derhos

Ordningen Anledning til Kompetencetvistigheder med Hensyn til dets

Dispositionsbeføjelser. Og lige saa lidt som Søkvæsthuset, efter en Gang

tor alle at være blevet fritaget for Vedligeholdelsespligten, havde nogen

Foranledning til at koste noget paa Bygningen, lige saa lidt var Kongen

eller Rentekammeret særlig tilbøjelig til at bringe Ofre, da disse ikke

Blokken paa Børsen.

gav forøgede Indtægter. Hvad Børsbygningen i hele Søkvæsthusets Admi

nistrationstid navnlig kom til at savne, var den almindelige Vedligeholdelse; Kongens Instruks

af 30. Januar 1694 til Stadsbygmesteren — senere Hofbj^gmesteren — om een Gang aarlig at

tilse og efterse Børsen sammen med de andre »publique Bygninger« blev en Ordre, der vel nok

formaliter fulgtes, men som ikke resulterede i den særlig omhyggelige Omsorg, Bygningen i saa

udpræget Grad havde nødig.

Med sine rige Sandstensornamenter, sit spinkle Taarn og store Tag var den jo i sig selv

baade vanskelig og kostbar at vedligeholde; dette gjaldt ikke mindst Blytaget, der paa Sydsiden

var udsat for Solen og ligefrem brændtes op. Dertil kom den stærke Udnyttelse, som Bygningen

var underkastet; med sine mange Lejere og store Frekvens var den Genstand for stadig Slid og

Overlast. Endelig anvendtes efter gammel Praksis Loftet til Kongens Kornoplag, og det var ofte

betydelige Kvanta, der opmagasineredes der — i Lejekontrakten af 13. Marts 1683, hvor Lejen

fastsattes til 156 Rdl. 1 M. 8 Sk., kalkuleredes de saaledes til 5000 Tdr. Havre. Disse Kornoplag

var til sand Plage og Ødelæggelse for Bygningen ved deres Vægt og Fugtighed, deres Transport

og uundgaaelige Følge af Rotter.

Da Søkvæsthuset overtog Forvaltningen af Børsen, var den tilmed i meget daarlig Stand.

Allerede i 1677 havde Børsmesteren henledet Opmærksomheden paa Taarnets og Tagets

Brøst og paa, at flere af de store hugne Sten var faldne ned. 1680 havde Kommerce-Kollegiet

forestillet Kongen: »hvorledes det ikke uden Fortræd kan anse den herlige Bygning Børsen, som

nu med tomme Tønder og Snedkervarer i Stedet for Kramvarer er forfyldt«, noget Kongen ogsaa

selv erkendte i sin ovenciterede Ordre af 12. Februar s. A., hvori det hedder: »at eftersom vi

allernaadigst komme i Erfaring, hvorledes Børsen her i Steden for den Brug, den i Begyndelsen