50 / 183
50
Under en Bøde af 4 Rdlr. til Børsens Reparation var det forbudt andre end Børstjeneren at ned
tage disse Sedler. Børstjeneren maatte ikke selv gøre Forretning, men henvise Købere og Sælgere
til Mæglerne. Disse skulde nøjagtig rette sig efter deres i Forordning af 26. Januar 1684 givne
Forskrifter; de maatte saaledes ikke befatte sig med noget Købmandsskab, men »alene Kiøbmæn-
dene betiene, saa oc noyes med deres Courtagie, som den af Os allernaadigst er tilladt at oppe
bære«. Notarius Publicus eller i hans Forfald hans Fuldmægtig skulde derhos være til Stede
hver Dag i Børstiden.
Det overdroges tvende Købmænd, som
»de Trafiqnerende selv dertil udnævne«,
og hvorom Indberetning skulde gøres til Kongen, at paase, at
»alting paa Børsen i god Orden bliver
holdt«.
I paakommende Tilfælde skulde Politimesteren efter Ansøgning skride ind mod Urostifterne.
At dette til Tider har været nødvendigt, ser man af Raadstueprotokollen for 1690, ifølge
hvilken Albert Henrik Starmer var tiltalt for at have skældt en vis Hønniche ud, overfaldet og
slaaet ham, hvorefter han kastede sin Kaarde paa Gulvet og spurgte »om han havde Lyst til
Kaarde eller for Haanden«. Børsordonnansen foreskrev, at Bøder som »Straf for Skieldsord og
Slag, som af vred Hu begaaes, imedens Børstimen varer«, skulde anvendes til Forsamlings
salens Reparation.
Medens Kongen saaledes af bedste Evne havde sørget for at fremme det indre Børsliv,
havde han i Mellemtiden opgivet selve Administrationen af Børsbygningen, hvilket ogsaa er for-
staaeligt nok, idet den medførte idelige Bryderier og ikke gav de forventede Indtægter. Af Børs
mesteren Peter Windings Regnskaber fremgaar det saaledes, at Lejen for Aaret 1684—85 havde
udgjort: af Pakrummene 1,423 Rdlr., af Kramboderne 473 Rdlr. og diverse 15 Rdlr.
Det skulde nu falde i
Søkvæstlmsets
Lod fra 1685 og i de følgende 90 Aar at forvalte
Børsbygningen.
Om dette Søkvæsthus siger Christian V i sit Testamente af 15. April 1683: »Saasom i vores
kgl. Residensstad Kiøbenhavn er anordnet et Kvæsthus til deres Underhold og Læge, som under
Krigstjenesten til Lands og Vands vorder quæstet og tager Skade paa deres Lemmer og Sundhed,
da bør vore kongelige Arvesuccessorer at lade sig samme Kvæsthuses Konservation være ange-
legen«. Paa forskellig Maade havde Kongen ogsaa interesseret sig for dette, blandt andet ved at
tillægge det særlige Indtægter. Som et Kuriosum kan anføres, at der i Henhold til Forordningen
af 23. Juni 1683 ogsaa blev opsat en Blok paa Børsen til Fordel for de Kvæstede-— en Blok, som
henstod der, ved Indgangen fra Rampen, lige indtil 1876, da Finansministeriet, der da viste sig
at være i Besiddelse af Nøglen til den, for sidste Gang lod den tømme.
Søkvæsthuset besad forholdsvis gode Midler — dets Formue opgjordes 1683 til c. 76,000 Rdlr. —
og tiere Gange havde Christian V laant Summer hos det. Under 16. Maj 1685 udstedte Kongen i
den Anledning til Søkvæsthuset Obligation, stor 25,000 Rdlr., til Sikkerhed for hvilken dette er
holdt Pant i Børsbygningen. Samtidig paabød han det at overtage og efterhaanden at indfri
tvende Obligationer af 8. Februar 1678 og 11. Maj 1679, hver paa 10,000 Rdlr. å 6% , til Kammer
junker Vincentz Lerche ligeledes med Pant i Børsen, hvilke Obligationer stammede fra et Tilgode
havende, som Vincentz Lerclies Fader Købmanden Peder Pedersen Lerche havde haft hos Fre
derik III for leveret Proviant og Tømmer. Søkvæsthusets samlede Tilgodehavende kom herefter
til at andrage 45,000 Rdlr.
I Forbindelse med denne Transaktion traf Kongen den Ordning, at Søkvæsthuset skulde
tage Børsen som
brugeligt Pant
og overtage Administrationen af Bygningen, saaledes at det i Stedet
for Renter af Kapitalen skulde oppebære Lejen af Børsen og dermed »være fornøjet, med hvad
heller den kan beløbe mindre eller mere end den aarlige Rente«. Dog »ville vi selv allernaadigst
Børsens Bygning samt Bolværkerne derom paa vores egen Bekostning lade Vedligeholde«.