52 / 183
52
skal have været destineret til, nu mesten skal være øde, hvorudover end og de fleste Boder
sammesteds skal befmdes at være ledige . . . .«
1686 indberetter Søkvæsthusets Styrelse: »I Børsen er ikke et Vindue helt, Kræmmerne
behængte dem med Maatter og gamle Pjalter, hvilket vanhelder Huset og giver de Lejende Afsky
i Stedet for det skulde være begærligt og behageligt af de handlende«.
Det følgende Aar hedder det: »Paa Børsen er nogle Bjælker nedsunkne, hvorpaa staar et
muret Kammer, som i forrige Tider storlig har været belastet, opfyldt med Peber fra Ostindisk
Kompagni«.
Om den østre Trappe nævnes samme Aar: »Børstrappens Tømmerværk bør repareres; der
bør lægges en Hud af brede Fliser ovenpaa Hvælvingen, saa at Regnvandet kan have sit Affald
og Hvælvingen blive tør; de fattige Folk, der har lejet »de under Værelser«, kunde ellers ikke
være tør eller have Varer derinde, uden at de forraadnede af Vand og Vædske«.
Under 12. Oktober 1692 og 14. Oktober 1693 klages der endnu mere indstændigt over Til
standen: »Taget er ganske brøstfældigt af Blytækkerarbejdet: 3 Tavler Bly er nedtagen, og Taget
staar aabent, saa Vandet løber ned i Boderne. Tagvinduerne er aabne: kun 2—3 er der Luger
for; Lugerne ved den ene Gavl er vel nye, men er ikke forsynede med Hængsler eller Kroge.
Taarnet maa hjælpes med Stivere og Jærnankere, thi det er »viget« over til den ene Side og
nogle Steder er Blyet bortstjaalet ved Klokkestolene. Den Udbygning ved søndre Side, som er
tækket med Skæversten, er ganske brøstfældig paa Tag, Tømmer og Loft. Rækværket af Mur
fortil mod Slotspladsen er mestendels nedfaldet; en Del Trappesten er meget brøstfældige. Trappen
for den anden Side af Børsen har mistet et Trin, der er borte, og er ellers saa slet, at man ikke
uden Fare kan komme op eller ned. Gulvet ovenpaa (i øverste Etage), hvor Kræmmerne har
deres Boder, vil overalt hjælpes, at Købmandsvarerne nedentil kan være forvarede for Sand og
anden Uhumskhed, som nedfalder. Nogle Skillerum fattes forneden og maa opsættes med Bindings
værks Mur, Laase fattes paa Dørene. Det kostbare Stenhuggeri er mange Steder ruineret«.
Endelig og efter at Søkvæsthuset i sin Skrivelse af 27. April 1695 til Præsidenten for Rente
kammeret Ghr. Sigfrid Piessen havde udtalt, at nu
maatte
Børsen repareres, »saafremt dennes
ganske Ruin ikke skal være at befrygte«, blev en Hovedistandsættelse bestemt, og Kontrakt herom
afsluttet den 21. Maj 1695 med Handelsmanden Johannes Bache som Hovedentreprenør. Som
Tilsynshavende fungerede bl. andre den nye Bygmester Hans Steenwinkel (f 1700). Af enkelte
Haandværkere, der var beskæftigede ved denne Reparation, kan nævnes: Murmesteren Hans
Wiedewelt, Bedstefaderen til den kendte Billedhugger Johannes Wiedewelt, Tømrermesteren Nicolai
Fincke og Blytækkeren Søren Jensen. Overslagssummen lød paa 4000 Rdl., men da det havde
vist sig umuligt at undersøge Bygningen til Bunds, var det i Kontrakten med Johannes Bache
tilføjet, at Kongen vilde være ham naadig, saa at det ikke skulde komme ham til Skade, hvis
det paalideligt kunde godtgøres og med hans Ed bekræftes, at Arbejdet havde kostet mere.
Det blev dog kun en mindre Del af Reparationerne, som Johannes Bache kom til at fore-
staa — væsentlig kun den øverste Del af Taarnet og Taget, thi i Begyndelsen af 1696 afgik han
ved Døden. Da hans Enke Maren Bache ikke dristede sig til at fortsætte Entreprisen, blev der
afregnet med hende for. 2421 Rdl. 4 M. 8 Sk., og den øvrige Reparation blev foreløbig opsat.
Sagen optoges paany i 1701, idet Generalkommissariatet for Søetaten i Skrivelse af 29. Juli d. A.
forespurgte Hofbygmester I. C. Ernst, om de resterende Reparationer kunde foretages for de
Summer, som var angivne i det forrige Overslag. Herpaa maatte imidlertid Ernst give et mis
trøstende Svar, idet Bygningen allerede under den af Johannes Bache paabegyndte Reparation
havde vist sig langt mere medtaget, end man havde anet. Navnlig konstateredes det, at Tvær