49 / 183
49
Samme Aar beordredes Kramboderne paa Slotspladsen nedlagte, og Krambodsejerne fik
herefter Anvisning paa at søge Plads og Lejlighed paa Børsen, ligesom Kongen for at drage Han
delen til denne forordnede, at Lejeboder i Byen skulde svare en aarlig Afgift til Børsens Vedlige
holdelse. Det synes imidlertid ikke at have fragtet meget: Regnskaberne for 1672 viser saaledes
kun en Lejeindtægt af 270 Rdlr. for Kramboderne og 1,273 Rdlr. for Pakrummene.
Sine skuffede Forventninger gav Kongen Udtryk i sin Ordre af 12. December 1677, hvor
efter Kommerce-Kollegiet fremtidig aldeles intet havde at befatte sig med Børsens Udleje eller Ind
komst, der nu skulde indgaa til Kongens eget Kammer. »I Henseende til denne vor kgl. Resi
densstads desto større Sirlighed samt Handelens ydermere Nytte og Fremtarv«, erholdt herefter
ved Ordre af 12. Februar 1680 de, der inden en vis Tid vilde antage Boder paa Børsen og selv
vilde reparere disse, et halvt Aars Frihed for Leje, medens Afgiften af Lejeboder i Staden for
øgedes til 12 Rdlr.
1683 fik Kræmmerne Ordre til at føre deres
indførte
Silkevarer op paa Børsen, saaledes at
denne havde det eneste Udsalg af disse.
I Lavsartiklerne af 1688 for Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet og af 1693 for Urte-
og Isenkræmmerne samt Sukkerbagerne blev det yderligere foreskrevet Kræmmerne, at de »sig
Flittig om Dagen paa Børszen paa Ordinaire Børzs Tid lade finde og saa forrette Huis de med
Hinanden kand have at handle, og maa de ingen andensteds nogen Forsamling have, uden at
Fornødenheden det højt udkræver, da de det Magistraten skal Tilkiende give, som saadan deris
Sammenkomst skal for godt Befinde
«
Disse forskellige Bestemmelser i Forbindelse med Handelens og Søfartens Opkomst bevir
kede, at Børsen og »Børstiden« nu blev saa søgt, at Kongen fandt sig foranlediget til at give nær
mere Regler for Børsens Holdelse. Under 22. December 1691 blev det overdraget Assessor Chri
stian Pram og de 2 bekendte Købmænd Villem Edinger og Peter Wielandt at give Forslag til
en
Børsordonnans.
Denne »Børs-ordonnance udi Kiøbenhafn« udkom den 18. Juni 1692 og vedblev at være
Reglement for Børsordenen lige indtil 1808. Af denne faar man et tydeligt Indtryk af, hvorledes
Livet paa Børsen formede sig:
Købmændenes Forsamlingsplads, der laa lige for Indgangen fra Slotspladsen, var adskilt
fra Kræmmernes Boder ved et aabent ganske lavt Stakitværk med tvende Laager, som Købmæn
dene paa egen Bekostning havde indrettet, og saaledes, at der ved den ene Side langs Vinduerne
blev etableret en Passage — den saakaldte Spacér-Gang —, hvor Folk, som af »Kræmmerne vilde
kiøbe, deres Gang kunde have, paa det betlere oc andre ledige Personer, saa lenge forsamlingen
varer — — — kunde udeholdes oc kjøbmændene oc andre skickelige folch rolighed til deres
forretning have«.
Børstiden sattes til Klokken 11—12 om Formiddagen. Den forkyndtes ved, at Børsklokken
ringede præcis Kl. 11 et halvt Kvarter. Efter denne Tid maatte ingen med Pakker eller andet
Gods gaa gennem Forsamlingspladsen. Saa saare Børsklokken hørte op med at ringe, skulde den
af Magistraten antagne Børstjener paa tvende Steder lydeligt og uden Betaling oplæse, hvad ham
blev befalet fra Kollegierne, Magistraten eller Politimesteren. For det, som han derimod oplæste
efter Ønske fra Købmændene, Mæglerne, Skipperne eller andre »particuliers«, var han berettiget
til at kræve en Betaling for hver Seddel 2 Sk. og for »een færge« 1 Sk.
For at enhver kunde erholde Oplysning om ledige Skibsrum, skulde Skipperne og Færge-
mændene, nogle Dage før de bortsejlede, ved Børstjeneren lade dette læse og tilkendegive; Børs
tjeneren udfærdigede dernæst en Seddel derom og slog den op paa den dertil ordinerede Tavle.
l '