Previous Page  49 / 183 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 49 / 183 Next Page
Page Background

49

Samme Aar beordredes Kramboderne paa Slotspladsen nedlagte, og Krambodsejerne fik

herefter Anvisning paa at søge Plads og Lejlighed paa Børsen, ligesom Kongen for at drage Han­

delen til denne forordnede, at Lejeboder i Byen skulde svare en aarlig Afgift til Børsens Vedlige­

holdelse. Det synes imidlertid ikke at have fragtet meget: Regnskaberne for 1672 viser saaledes

kun en Lejeindtægt af 270 Rdlr. for Kramboderne og 1,273 Rdlr. for Pakrummene.

Sine skuffede Forventninger gav Kongen Udtryk i sin Ordre af 12. December 1677, hvor­

efter Kommerce-Kollegiet fremtidig aldeles intet havde at befatte sig med Børsens Udleje eller Ind­

komst, der nu skulde indgaa til Kongens eget Kammer. »I Henseende til denne vor kgl. Resi­

densstads desto større Sirlighed samt Handelens ydermere Nytte og Fremtarv«, erholdt herefter

ved Ordre af 12. Februar 1680 de, der inden en vis Tid vilde antage Boder paa Børsen og selv

vilde reparere disse, et halvt Aars Frihed for Leje, medens Afgiften af Lejeboder i Staden for­

øgedes til 12 Rdlr.

1683 fik Kræmmerne Ordre til at føre deres

indførte

Silkevarer op paa Børsen, saaledes at

denne havde det eneste Udsalg af disse.

I Lavsartiklerne af 1688 for Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet og af 1693 for Urte-

og Isenkræmmerne samt Sukkerbagerne blev det yderligere foreskrevet Kræmmerne, at de »sig

Flittig om Dagen paa Børszen paa Ordinaire Børzs Tid lade finde og saa forrette Huis de med

Hinanden kand have at handle, og maa de ingen andensteds nogen Forsamling have, uden at

Fornødenheden det højt udkræver, da de det Magistraten skal Tilkiende give, som saadan deris

Sammenkomst skal for godt Befinde

«

Disse forskellige Bestemmelser i Forbindelse med Handelens og Søfartens Opkomst bevir­

kede, at Børsen og »Børstiden« nu blev saa søgt, at Kongen fandt sig foranlediget til at give nær­

mere Regler for Børsens Holdelse. Under 22. December 1691 blev det overdraget Assessor Chri­

stian Pram og de 2 bekendte Købmænd Villem Edinger og Peter Wielandt at give Forslag til

en

Børsordonnans.

Denne »Børs-ordonnance udi Kiøbenhafn« udkom den 18. Juni 1692 og vedblev at være

Reglement for Børsordenen lige indtil 1808. Af denne faar man et tydeligt Indtryk af, hvorledes

Livet paa Børsen formede sig:

Købmændenes Forsamlingsplads, der laa lige for Indgangen fra Slotspladsen, var adskilt

fra Kræmmernes Boder ved et aabent ganske lavt Stakitværk med tvende Laager, som Købmæn­

dene paa egen Bekostning havde indrettet, og saaledes, at der ved den ene Side langs Vinduerne

blev etableret en Passage — den saakaldte Spacér-Gang —, hvor Folk, som af »Kræmmerne vilde

kiøbe, deres Gang kunde have, paa det betlere oc andre ledige Personer, saa lenge forsamlingen

varer — — — kunde udeholdes oc kjøbmændene oc andre skickelige folch rolighed til deres

forretning have«.

Børstiden sattes til Klokken 11—12 om Formiddagen. Den forkyndtes ved, at Børsklokken

ringede præcis Kl. 11 et halvt Kvarter. Efter denne Tid maatte ingen med Pakker eller andet

Gods gaa gennem Forsamlingspladsen. Saa saare Børsklokken hørte op med at ringe, skulde den

af Magistraten antagne Børstjener paa tvende Steder lydeligt og uden Betaling oplæse, hvad ham

blev befalet fra Kollegierne, Magistraten eller Politimesteren. For det, som han derimod oplæste

efter Ønske fra Købmændene, Mæglerne, Skipperne eller andre »particuliers«, var han berettiget

til at kræve en Betaling for hver Seddel 2 Sk. og for »een færge« 1 Sk.

For at enhver kunde erholde Oplysning om ledige Skibsrum, skulde Skipperne og Færge-

mændene, nogle Dage før de bortsejlede, ved Børstjeneren lade dette læse og tilkendegive; Børs­

tjeneren udfærdigede dernæst en Seddel derom og slog den op paa den dertil ordinerede Tavle.

l '