44 / 183
44
Vi ser dernæst, hvorledes hele Partiet syd for Børsen, paa den anden Side af Børsgraven,
»bag Børsen« kaldet, er blevet bebygget. Først og nærmest Slottet laa Rentemester Henrik Mid
lers Boldhus og sammes Værtshus, dernæst Gaspar Rollufs 2 grundmurede Vaaningshuse og, efter
nogle Tømmerhuse, Feltherre Hans Schacks Gaard; sluttelig yderst ude mod Havnen Sukker
kompagniets Ejendom — nu De danske Sukkerfabrikkers Pakhus. I Grundtaksten for 1689 ses
Sallkompagniet at have haft sine Pakhuse op til sidstnævnte Ejendom.
Af disse Bygninger maa navnlig fremhæves det karakteristiske Boldhus, om hvilket Jens
Lauridsen Wolf i sin Encomion regni Daniæ udtaler, at dets »Lige udi Bygning og Overdel med
Skabelon og Maling man neppelig ved af dets Lige at berømme og sige, med en skjøn hvalt Kæl
der under, hvor adskillige Slags Drik der til Kiøbs indlægges kan. Fra Slottet og til delte Bold
hus er en Løngang giort for Hs. Majestæt og Dronningen; naar de vil forlyste sig hen at se, hvo
der leger, da er der et Sted, hvor de med Lyst kan staa og sig om se«.
Nævnes kan ogsaa som den sidst bevarede af disse karakteristiske Bygninger den gamle
Gaard i Nr. 14 i Slotsholmsgade, der først blev nedbrudt 1867, da Christiansgade gennemførtes:
den Grønbeckske Ejendom med dens smukke Gaardfacader, dens Svalegange og rige Træ
værks-Udstyrelse.
Vi finder »Nybørs« antydet paa Maleriet: Bygningerne mellem Børsen og Amagerbro, om
hvilke I. L. Wolf beretter: »Ved enden af Børsen haver H. M. hans kongl. Mayts. tolder udi Kjø-
benhavn den plads indtagen til vinde broen (som er over Stranden til Christianshavn) at bygge
paa, hvilken store lange Plads han af grunden haver ladet opmure og opsætte paa egen meget
store bekostning en meget kostelig anseelig stor og berømmelig bygning med pakhuse foruden
paa samme rad og plads andre skiønne store anseelige murede kiøbmands huse med kælder under
og hver sit tilhørende pakhus ud til kanalen eller havnen, (som) bag samme herlige huse er byg
get, at man med skibe og pramme kan der anlægge og dennem udlosse og igen tillade og det
med stor behændighed og ringe bekostning eller stor umage«.
Endnu paa Arvehyldingens Tid var selve Børsbygningen i Privalbesiddelse. Efter at Jacob
Madsen var død 1653, havde hans Enke Karen Eilertsdatler overtaget sin Ægtefælles Bo og For
retninger, derunder ogsaa Børsen. Ingen af dem erholdt dog det Skøde, som saa højtidelig var
bleven dem tilsagt ved Overdragelsesdokumentet af 17. December 1647.
Kort efter Frederik IIl’s Tronbestigelse begyndte Angrebene paa Corfitz Ulfeldts Embeds
førelse, ikke mindst hvad angik de store Statsleverancer. I det »aabne Patent af 15. August 1653
om Arrest paa Corfitz Ulfeldts Indkomst og tilstaaendis Gieid i Danmark og Norge« anførtes saa-
ledes Salget af Børsen som et af Anklagepunkterne imod ham, idet Undersøgelse bl. a. beordredes,
»hvorledes Prisgods og Konfiskationer er tilgaaet, item om Kronens Jorder, Grunde, Møbler,
ja
Børsen selu,
som Herr Corfitz Ulfeldt har bortsolgt, foruden endnu vides eller er fremvist dertil
nogen Ordre eller Tilstaaelse«.
For Karen Madsens Vedkommende blev det en Trængselens Tid, idet alle hendes og hendes
Mands Leverancer lige fra 1639 blev Genstand for en sikkert ret hensynsløs Revision og kun de
Fordringer anerkendte, for hvilke hun kunde fremskaffe skriftlig Legitimation. Efter at hun i
1657 og 1661 indstændig havde bedt om Afregning, ses hendes Mellemværende med Kronen først
at være gennemgaaet 1669. Hendes Ret til Børsen blev dog ikke anfægtet, idet der ikke var nogen
Tvivl om, at hendes samlede Tilgodehavende langt oversteg de 50,000 Rdl., mod hvis Kvittance
Børsen var overdraget hendes Mand, ligesom man maatte anerkende de særlige Fordringer, som
Jacob Madsen i sin Tid havde kvitteret i Kompensation mod Børsen. Kun betragtedes hendes
Ret til denne ikke som en Ejendomsret, men som en Sikkerheds- og Underpanteret for de