42 / 183
42
mer ordentlige frem med Hakker, Økser, Læderspande, Baadshager, Hamre og Tænger til de gloende
Kugler, saa og med Lygter og andre Instrumenter, med flyvende Faner og Trommer«.
»Der de vare nu alle stillede udi Geled hver for sin Fane, kom Majestæten ud fra Stalden,
ridende paa sin Hest, og Feltmarskallen fulgte hannem, og red de runden om alt Folket; siden
red de tilbage igen hen for Provianthuset, der havde Feltherren Taksigelse til Borgerskabet paa
Kongens Vegne for tro Hjælp i denne Tid. Der den Taksigelse var endt, nejede Hans Majestæt
med blottet Hoved og dermed red han fra dem; men Feltherren red langs frem for hvert Kom
pagni med aaben Hoved og takkede dem alle og red aabenhovedet ior alle Mand hen til Stads
porten. Dermed blev Trommen rørt, og Borgerskabet gav 3 Gange Salve. Saa tog Fændriken for
hvert Kompagni Flaget af sin Fane og vandt det om Stangen, og gik hver til sin Kaptejn, og
fulgte Kaptejnen og Fændriken saa med hver andre efter Trommen hen for Kaptejnens Dør. Siden
den Aften gjorde hver Fændrik sine Officerer et Collatz og Gæstebud«.
Saaledes skriver Belejringens Historiegraf og Øjenvidne, Præsten Anders Hjørring.
Det var efter dette Billede at dømme ikke en knækket By, et kuet Borgerskab, som Krigen
havde efterladt — men et Borgerskab, der, efter at have vovet Liv og Gods til Fædrelandets og
Kongemagtens Frelse, nu saa Fremtiden i Møde med lyse Forventninger. Store og betydnings
fulde Begivenheder var der ogsaa sket indenfor Voldene i de 2 forløbne Aar. Ved de af Kongen
den 24. Marts 1659 underskrevne Privilegier var København karakteriseret som den fri Rigsstad,
som en fri Rigens Stand. Den havde faaet Stabelret og Frihed for Skat og Indkvartering, samt
Selvstyre: de 32 Mænds Raad, valgt af Borgerstanden til jævnsides med den kongevalgte Magi
strat at varetage Byens Anliggender. Dens Borgere var bleven ligestillede med Adelen i Hen
seende til Told og Acciser, Adgang til Embeder og Æresposter og til Besiddelse af Jordegods.
Vel fdi Privilegierne aldrig den Udstrækning, som man havde tillagt dem; Forandringen,
som kort efter indtraadte i hele Statsforfatningen ved den uindskrænkede Enevældes Indførelse,
betog dem den væsentligste Del af deres Forudsætninger. Men Privilegierne og Frederik IH’s Re-
geringsaar blev dog af afgørende Betydning for København og dens Borgere: Rigsraadets og Adels
vældens Magt var brudt, Fremtiden laa nu i Kongemagtens og Borgernes egen Haand. Og det
skal erkendes: har Hovedstaden vel maattet bære en stor Del af de haarde Byrder, som Landets
Nød til forskellige Tider har foraarsaget, har vel Enevælden og Hoffet lagt en Dæmper paa Ud
foldelsen af borgerligt Frisind og Energi, da har paa den anden Side Enevældens Konger stadig
haft en udpræget Interesse for København. Den blev — som ingen anden Hovedstad — Landets
store Akse, ikke blot Sædet for Hoffet og Krigsmagten, men Centret for det aandelige Liv, for
Handel, Industri og Skibsfart herhjemme.
Arvehyldingen paa Slotspladsen den 18. Oktober 1660 er gengivet af Maleren Heimbacli paa
det store Billede »Arvehyldingsbilledet«, som hænger paa Rosenborg.
Vi ser paa dette den kongelige Tribune rejst foran Børsens Rampe. Ligeoverfor staar
Borgerskabet under dets Kvarterfaner og Borger-Kaptajner, blandt hvilke vi finder Købmændenes
1ste Oldermand, Johan Steinkuhl, der i Stormnatten den 11.—12. Februar under Strand Kvarters
(Børs-Kvarterets) Fane havde deltaget i den voldsomste Kamp og forsvaret det mest udsatte Punkt:
fra Løngangen til Vandkunsten.
Heimbachs Maleri gengiver imidlertid ikke blot den historiske Akt, men giver ogsaa et ud
mærket Billede af Børsen og dens maleriske Omgivelser.
Vi ser saaledes, at Belejringen har skaanet Børsbygningen. Dog havde den ogsaa maattet
yde sit Bidrag til Forsvaret, idet Blyet ifølge Kongens Ordre af 15. Februar 1659 til Peter Kalthoff
var skaaret af dens Karnapper, for at der kunde støbes Musket-Kugler deraf-