37
Fra 1639—42 har Kongen atter selv disponeret over Boderne, hvorefter han sidstnævnte
Aar for fem Aar bortlejede hele Børsen under eet til Jacob Madsen — for en Sum af 2000 Rdl.
aarlig. 22. Januar 1647 forøgedes Lejen med 300 Rdl. Samtidig med at Jacob Madsen lejede
Børsen, ophørte Gerhard von Oesede at være Børsmester og Postmesteriet fraflyttede da Børsen.
Der synes ikke at have været rigtig Orden i von Oesedes Regnskaber som Børsmester og hans
Løn som Postmester blev derfor tilbageholdt. Da han sluttelig i 1653 havde faaet sin Afsked
som Postmester, bestemte en kongelig Resolution, at han
skulde tilsvare, hvad han efter 3 Aars Overslag havde
haft mindre i Husleje af Børsens Boder end hans For
gænger.
Christian IV’s sidste Aar var prægede af Sorger
og haarde Prøvelser. Den sidste Krig Kongen førte —
Krigen med Sverrig — , der ved Freden i Brømsebro
den 13. August 1645, skilte Danmark af med Øsel, Got
land og Jæmteland, og hvorved Halland blev givet den
svenske Konge i Pant, havde saaledes fuldstændig for
armet Landet, og hos Rigsraadet fandt han slet ingen
Støtte i sine Bestræbelser for at bringe sine og Rigets
Finanser paa Fode igen. Under disse fortvivlede Om
stændigheder var det, at Corfitz Ulfeldt, der i November
1647 atter havde overtaget Forvaltningen af Kongens
Ejendomme, paa dennes Vegne solgte Børsen til en af
Hovedkreditorerne, Børsens hidtidige Lejer
J
a c o b
M
a d s e n
.
I Holmens Kirke findes et prægtigt og velbevaret
Epitafium over denne saa typiske Repræsentant for Datidens Storhandlende, om hvis alsidige
Virksomhed forøvrigt Beretninger og Afregninger fra Christian IV’s og Frederik III’s Tid inde
holder saa mange Vidnesbyrd. Vi træffer ham som Christianshavns myndige Borgmester fra
1641—1653 og som den store Ejendoms- og Jordegodsbesidder. Som Købmand og Reder drev
han en udstrakt Virksomhed bl. a. paa Middelhavet. I 1637 laante saaledes Kongen ham og
Nikkel Kok 2 af sine Skibe til Fragtfart paa Spanien, en Forretning, der dog ikke var uden Ri
siko, idet 3 af hans Skibe blev opbragte i 1646 af spanske Sørøvere.
Men navnlig gjorde han sig bekendt under Corfitz Ulfeldts Glansperiode som Kronens
Entreprenør og Leverandør. Som Entreprenør byggede han saaledes en Del af Nyboder, Kirken
Anna rotunda, Tøjhuset og flere andre af Kongens Bygninger; som Leverandør forstrakte han
Hofholdningen samt Hæren og Flaaden med alskens Fornødenheder fra Rhinskvin og Humle til
Papir, Tovværk, Tømmer og Kugler. Betalingen herfor fik han delvis i Jordegods og gennem
Toldoppebørsler. Af de følgende Skrivelser ses det, hvorledes han end ikke veg tilbage for at
udruste Krigsskibe eller for selv at deltage i disses Togter.
»Udi Kongelig Majestæts, min allernaadigste Herres, og Rigens Tieneste, haver jeg under-
danigst, efter Kongelige Majestæts mundtlige og efter Hr. Rigens Hofmesters skriftlige Begiæring,
mig allerunderdanigst paataget, og udi Hast, Nat og Dag, fortsat og udi Værk stillet, imod Vin
teren Aar 1644 at udruste og udrede fire Krigsskibe, kaldede det første: Store St. Jacob, det
andet: Springende Hiort, det tredie: Forgyldte Hiort, og det iierde: Springende Hind, med deres
tilbehørende Seil, Redskab, Stykker, Krud, Kugler og anden Krigsgevær, saa og Proviant, og selv
Jacob M adsens Epitafium i Holm ens Kirke.