33 / 183
Murmesteren for Tiden 15. Maj 1624 lil 18. September s. Aar. Derhos har Vidt Kragen, Tømmer
mand, i Tiden fra 29. Juni 1624 lil 30. Juli s. Aar erholdt 203 Rdl. 32 s. for »3 store Gavle, 8 mindre
Gavle og. 74 Tagvinduer, han haver ophugget paa den ny Børs«. Fra 12. Oktober s. Aar lil 4. Marts
1626 har han hævet 225 Rdl. for »nogle Gavle«, som Afregningerne anfører, at han har gjort og
forfærdiget »paa den ene Side« eller »paa den søndre Side af Børsen«. For
4
Gavle »paa den
Side udad Børsen til Provianthuset« har Just Zeug, Tømmermand, i Tiden fra 8. December
1825 til 18. Januar 1626 modtaget 133 Rdl. 32 s. Nævnte »Gavle« maa nu sikkert omfatte ogsaa
de mindre Karnapper, hvormed Børstaget var saa rigeligt udstyret. Men iøvrigt giver Afregnin
gerne en Formodning om, at den nordre Side med sine 9 murede og med Sandstensprydelser
forsynede Kviste er bleven færdig allerede i 1624, medens der først det følgende Aar er taget fat
paa den søndre Side, og at Kongen dér maaske med Undtagelse af een muret Midterkvist har
indskrænket sig til at opføre Karnapper eller Kviste af Tømmer. Det er ej heller unaturligt at
antage delte, naar det erindres, at Nordsiden var Hovedlaçaden, der laa ud mod Byen og Slottet,
medens den søndre Side ikke havde Genboere, idet der paa den anden Side af Børsgraven og
imellem denne og Proviantgaarden, den Gang Børsen byggedes, kun fandtes ubebyggede Grunde.
Nogen særlig Anledning lil at udstyre den søndre Facade med de kostbare Stenkviste var der
saaledes ikke. At Sparsommelighedshensyn ogsaa har gjort sig gældende er sandsynligt, naar
man erindrer, at det var i Begyndelsen af 1625 at Christian IV. rustede sig til Krigen.
Gaar man herefter ud fra, at Sydsiden oprindelig kun har baaret tømrede Kviste eller
Karnapper, og naar dertil føjes, at det søndre Tag ved Solens Paavirkning var stærkt udsat for
Fordærv, vil det bedre kunne forklares, at Kvistene efterhaanden er faldne bort, eftersom Taget
i Tidernes Løb bl. a. under Belejringen 1659 er bleven omlagt.
Foruden Østgavlen og Kvistene paa den søndre Façade er der endnu nogle Punkter, hvor
man er i Tvivl om Børsens oprindelige Udseende.
Betragter man saaledes Taarnet, synes dette ligesom at mangle noget til at bryde det ens
formige i Fladerne nedenfor Taarnaabningerne. Man tør i alt Fald gaa ud fra, at disse oprindelig
ikke har været ubeskyttede som nu, eftersom der har været en eller tiere Klokker i Taarnet, der
daglig rørtes ved Børsens Aabning og Lukning. Paa Heimbachs Arvehyldningsbillede ses ogsaa
Taarnet gengivet med en Vægtergang. Denne vækker imidlertid nogen Tvivl, da en saadan
hverken lindes paa noget andet Billede eller senere om tales. Absolut Garan ti frembyder ej heller
omtalte Maleri, idet det har flere andre Urigtigheder med Hensyn lil Bygningens Detailler; saa
ledes er Taarnet fremstillet som firkantet, medens det stedse har været ottekantet.
Men formentlig tør man gaa ud fra, at Taarnaabningerne har været beskyttede i all Fald
med en Ballu stenrække, hvortil der mulig sigtes i en Afregning af 12. Oktober 1624 med Vidt
Kragen, ifølge hvilken denne erholdt 8 Rdl. 32 Sk. »for 100 Piller, ban har ladet tilskiere til
Spidsen, som Klokkerne skulde hænge udi«.
Dernæst har det Spørgsmaal oftere været rejst, om Børsens Murværk oprindelig har haft
rød Farve som nu. Spørgsmaalet vil mange være tilbøjelige til straks at afvise som unaturligt.
Det maa imidlertid erindres, at som saa mange ældre Ejendomme har ogsaa flere af Christian IV’s
andre Bygninger skiftet Farve I Aarenes Løb, saaledes Holmens Kirke ja endog Rosenborg Slof,
der er bygget af røde Sten, men dog en Tid lang var overmalet med graa-gul Farve.
Paa de tvende os overleverede Malerier af Arvehyldingen, hvoraf det ene findes paa Rosen
borg det andet paa Gavnø, er Børsen graa-gul og efter hvad man har iagttaget under Bygningens
seneste Restaurering, maa det ogsaa antages, at dens Facader har været dækkede af gullige
»flammede« Sten. Disse er efter Tidens Skik og Brug formentlig straks eller efter kort Tids