31 / 183
31
Ifølge disse blev Østgavlen først færdiggjort 1640, og rimeligt er det, at Opgangen ogsaa
først da har faaet sin endelige Skikkelse, omend en foreløbig Opgang mulig har været etableret
forinden.. I 1626 synes Østgavlen, at dømme efter Afregningen af 17. Oktober med Tømmermand
Jørgen Hansen, at have været afspærret med Plankeværk. Allerede fra Efteraaret 1624 finder vi dog
Regnskaber for Materialer »brugt i Grunden under en Pille, som er opmuret paa den østre Ende af
Børsen« og til »en Hvælving over samme Pille paa den østre Ende«. 1634 maa der atter være taget
fat paa den østre Opgang, thi vi møder fra dette Aar Regnskaber for »Hvælving og Pillerne for den
østre Ende af den nye Børs her for Slottet« og for »en Pille, som blev opmuret for Børsen«.
Til andet og mere end en Repose udenfor Hovedindgangen til 1ste Sal paa Østgavlen synes
disse Udtryk imidlertid ikke at sigte. Intetsteds tales der om »Arme«, hvormed Regnskaberne for
U dsm t’ af Prospektet Side 28—29 over København m ed K nippelsbro, Børsen og Slottet.
Vestgavlens Vedkommende betegner den derværende Rampes udsvungne Fløje, og naar der i 1634
nævnes som anvendt 40,000 Sten og 24 Læster Kalk til »2 Stykker Mur hér for Rørsen«, tyder
alt paa, at disse Mure er Stensætningerne til at støtte Trappen eller Trapperne op til Reposen
paa Østgavlen. Hvorledes disse Trapper har været indrettede, derom oplyser Regnskaberne ikke
noget. 1679 omtales et Stakitværk, som blev opsat »ovenpaa Trappen 6 Alen langt og 21/a Alen
højt med Fodstykker, Stolper og Baand af Egetræ, samt Slaaer og Lister paa Stakitterne med
Karnis udarbejdet«. I Overslaget af 1695 over Reparationerne af Børsen anføres Trapper med
Løb fra Reposen til begge Sider ned langs Gavlen.
At der lige fra Begyndelsen, da Opgangen har været taget i Brug, har været Trapper og
ikke nogen Rampe op til den c. 10 Alen brede Repose, synes naturligst at antage. Naar van den
Hoeyes og de andre Prospekter forudsætter, at Pladsen mellem Børsen og Knippelsbro i lange
Tider har ligget fri og ubenyttet hen, er dette nemlig ikke rigtigt. 5. Oktober 1645 paabød Kongen
saaledes, at de Boder, »som ere opbygte mellem Børsen og Amagerbro herefter skal tillukkes om
Aftenen, naar der ringes af Børsen, og i hvis Huse herefter der sammesteds nogen Ulykke sker
og foraarsages af Drikken, de skal dermed deres foreskrevne Huse, og hvad deri er, have forbrudt«.
Yderligere kan henvises til den Side 28—29 givne Reproduktion af et i det kgl. Bibliothek
værende Kobberstik, udgiven af Hugo Allard i Amsterdam. Man lade sig ikke vildlede al den
Omstændighed, at Kobberstikket bærer Portrætter af Frederik III og hans Dronning. Prospektet
gengiver København paa Christian IV’s Tid og stammer, efter alt at dømme, fra et stort Maleri,
der desværre er forsvundet, men som maa være malet inden 1628, idet Nikolaj Kirkes Spir, der
blæste ned dette Aar, findes paa dette. Baade i malerisk og i historisk Henseende er dette Pro