118 / 222
fik Luft, da Schartau ikke indstilledes til Genvalg. Til Gengæld synes Reaktionen
at have været forbigaaende, og den københavnske Grossererstand begyndte
snart a t forstaa, hvilke Fordele den nye Ordning kunde byde dem i organisa
torisk Henseende.
Med Aaret 1818 havde altsaa Societetet faaet sin endelige nye Form.
Nu stod det til Komitemedlemmeme, om de forstod a t hæve deres Stands
Anseelse gennem deres nye Organisation til et højere Stade, end deres Forgængere
havde formaaet gennem deres langt løsere Organisation. Grosserer-Societetets
Komite viste sig gennem Aarene den Tillid voksen, som Regeringen og Kollegierne
viste den. Dens Magt og Anseelse voksede bestandigt. Det bedste Bevis herfor
er det Omdømme, den faar under Kampen for en ny Næringslov
i
40erne og
50erne. Efter Liberalismens Opfattelse var det klart, at et Skel mellem Detail
handel og Engroshandel maatte forekomme overflødigt, og der hævede sig da
ogsaa under Debatterne Krav om Afskaffelse af Grossererborgerskabet. Der er
imidlertid ingen Tvivl om, at naar dette blev bevaret trods Tidens Krav i modsat
Retning, saa var det nu Komiteens Anseelse, der gjorde, a t Borgerskabet blev
bevaret, og ikke — som man kunde have ventet — omvendt. Det siges Gang
paa Gang, a t Grossererborgerskabet egentligt er overflødigt, men a t Regeringen
ikke kan undvære Grosserer-Societetets Komite. Og det er i Virkeligheden Betragt
ninger af lignende Art, der ligger bag Næringsloven af 1931, hvor jo faktisk
Borgerskabet forsvandt, medens Korporationen opretholdtes. En bedre Maale-
stok for Komiteens Omdømme kan vel ikke tænkes.
101