115 / 222
naaede man for saa vidt mere med A t t e s t s p ø r g sm a a l e t , idet Kancelliet ind
stillede, a t Magistraten skulde spørge Komiteen, om hver enkelt Ansøger kunde
anses for værdig til at opnaa Borgerskab som Grosserer.
Kancelliet gik derimod med til a t hæve M i n d s t ema a l e n e for Salg en
gros, der stort set blev fastsat efter Kommissionens Ønsker som identisk med
dem, i hvilke de uindskrevne Grosserere efter Kommerceforordningen maatte
handle.
A u k t i o n s s p ø r g sm a a l e t fandt Kancelliet det ikke værd a t ofre en Para
graf paa. Det kunde ordnes ad administrativ Vej; man kunde bare paalægge
Auktionsdirektøren a t paase, a t Grossererne ikke solgte i mindre Kvantiteter,
end deres Handelsberettigelse tillod dem.
I n d r e t t e l s e n af G r o s s e r e r - S o c i e t e t e t s K o m i t é fandt Kancelliet
praktisk og acceptabel. Ørsted viste sig her som absolut Tilhænger af Regerings
indflydelse paa Valgene. Det finder han i Almindelighed overensstemmende med
de gældende Regeringsprincipper, og han anfører adskillige Paraleller saaledes
Valg af Byraadsmedlemmer, hvor Regeringen ogsaa har Indflydelse, endvidere
Oldermandsvalgene ved Handels- og Haandværkerlaug samt Valgene af Repræ
sentanter for det mosaiske Trossamfund. Kort sagt: Den, der med juridisk Virk
ning skal repræsentere en Kommune eller en Korporation, og som i en Retssag
skal have fidem publicam, bør udnævnes af Staten. Ogsaa Formanden burde
udnævnes, men Detaillerne af Valgordningen behøvede ikke a t komme i selve
Forordningen. De kunde ordnes gennem et særligt Reskript.
Det gamle Hovedkrav til Grossereren: a t han hentede sine Va r e r f r a f ø r s t e
Ha a nd , som Kommercekollegiet havde forsøgt at slaa et Slag for, forkastede
Kancelliet, som erklærede sig enigt med Kommissionen i dets Ophævelse, selv
om man eventuelt kunde tænke sig a t følge Kommercekollegiet saa vidt, a t der
blev givet visse Toldlempelser for direkte Indførsel. Ogsaa i Spørgsmaalet om
F r emme d e s H a n d e l fulgte Kancelliet Kommissionens Indstilling, og nu fand
tes der jo ikke længer nogen Bårens ved Kongens Side, der kunde yde ham
moralsk Støtte i Kampen for a t udelukke Udlændinge fra a t handle en gros i
Danmark. End ikke for de Udlændinge, som maatte søge om Optagelse i Grosse
rer-Societetet, vilde man forlange I n d f ø d s r e t .
Den 12. Marts afgaves Kancelliets Forestilling til Kongen om Principperne
for den nye Forordning med de dertil knyttede Motiver, og samme Dag appro
berede Kongen Forestillingen ved sin Underskrift, hvorefter det overdroges Kan
celliet a t sætte den i Paragraffer, og den 23. April 1817 underskrev Kong Fre
derik den Sjette saa omsider den endelige Forordning. Dermed endte denne
Sags Vandringer, som aabenbart var ved a t blive en Fabel ved sin Omstænde
lighed selv i Datidens langsomt virkende Statsmaskineri. Til Gengæld maa man
98