111 / 222
Heri havde Kollegiet uden Tvivl Ret. Hvad man tænkte paa i denne For
bindelse, var den efter Krigen ødelagte danske Søhandel, selv om man i denne
Forbindelse maa regne Kommissionen til gode, at Betænkningen i Hovedtræk
var udarbejdet, mens Krigen varede, og Haabet om Søhandelens Genopstaaen
derfor endnu levede. Kommercekollegiet forstod, hvor det bar hen med en over
mægtig udenlandsk Konkurrence og en reorganiseret Bank, for hvem Kredit til
Erhvervslivet nærmest var et uartigt Ord. Hvorfra skulde saa Midlerne til a t
skabe en ny Handelsflaade komme fra? Bandt man sig til Betingelser af den Art,
kunde man risikere det værste. Kollegiet udtaler i denne Sammenhæng, a t hvis
man opretholder dette Krav, vil det betyde, at samtlige københavnske Gros
serere skulde svare til ikke mindre end 13620 Kommercelæster*) »og det er tvivl
somt, hvorvidt den københavnske Handel vil kunne beskæftige dette Antal«.
Man mente derfor, »at disse Skibes Værdi — 31/8Mill. Rigsbankdaler rede Sølv —
mere fordelagtigen saavel for Ejerne som for Staten kunde anbringes i inden
landsk Industri«. Ogsaa med Hensyn til Kravet om et Indskud i Statskassen
optræder man her som Frihedens Forkæmpere og stempler det som urimeligt.
Over for Kravet om en Grosserereksamen protesterer man heftigt. Man kan
aldeles ikke se, hvorfor Folk, hvis Borgerskab berettiger dem til a t handle med
alle Slags Varer, skal belemres med den Art Detailhandlerkundskaber. Forlan
ger man en saadan Eksamen, »vilde muligen ofte Mænd af Kundskaber og For
mue udelukkes, medens langt ringere Subjekter, der bedre kendte Skole-Theorien
udstod Eksamen«. Hvad endelig Prøven i det danske Sprog angaar, frygtes det,
at man ved denne kunde afholde formuende Udlændinge fra at nedsætte sig her.
Ogsaa Attesterne for Opnaaelse af Borgerskab ønskede Kollegiet behandlet paa
en mere lemfældig Maade. Tendensen i Kommercekollegiets Opfattelse af Bor
gerskabsbetingelserne er altsaa saare enkel: man ønsker den størst mulige Frihed.
Og dette kommer ogsaa frem i Bemærkningerne til Forslaget om Oprettelsen af
Grosserer-Societetets Komite. Det bør være et rent indre Anliggende, der bør
ordnes af Societetet, som i det hele bør have Lov at organisere sig aldeles, som
det vil, frit for enhver Statsindgriben. Navnlig tager man stærkt Afstand fra
Forslaget om, at Kommercekollegiet skulde bestemme, hvilken af de tre ud
pegede Kandidater, der i hvert enkelt Tilfælde skulde indtræde i Komiteen. Man
tilføjer yderst liberalt, a t man vil være tilfreds med a t faa Resultatet af Valget
meddelt dog med Ret til Forkastelse, saafremt den valgte har gjort sig skyldig
»i Toldsvig eller anden fraudulent Handlemaade«.
Paa andre Punkter bekender Kollegiet sig derimod ligesom Bårens til den
gamle Opfattelse. Det gælder saaledes Spørgsmaalet om Hjemtagelse af Varer
*) D e tte T al svarer til den i K ø b enh avn hjemm ehørende H andelsflaade i 1838, p aa h v ilk et T id s
p u n k t den køb enhavn ske F laad e om tren t h avd e n a aet sit M inimum .
94