112 / 222
fra første Haand. Denne Bestemmelse bør opretholdes, mener man her, thi da
»enhver, igennem hvis Hænder et Vareparti passerer, i Almindelighed maa have
nogen Fordel af samme, saa maa herved Varerne enten fordyres eller forfalskes«.
Man maa derfor anse det for npassende at ophæve et Lovbud, der har til
Hensigt a t befri den nationale Handelsballance for unødig Mellemhandleravance.
Tværtimod bør man indføre Toldlettelser for Varer, som indføres fra første
Haand. Disse Punkter udgør Hovedindholdet af Kommercekollegiets Betragt
ninger: Frihed paa det rent næringsretlige Omraade, men Opretholdelse af Tvang,
naar det drejer sig om Import af udenlandske Varer. Paa dette Punkt gaar man
saa vidt som til a t paaberaabe sig »den bekendte britiske Handels Grundlov
Navigationsakten«, der omtales som »Fundamentet for den britiske Handels
Storhed«. Med Afgivelsen af sin Betænkning ytrede Kollegiet over for Danske
Kancelli Ønsket om a t faa det endelige Lovudkast tilstillet, men der skulde gaa
lang Tid, inden man kom saa vidt. Thi det første, Kancelliet gjorde, da det havde
modtaget Kommercekollegiets Betragtninger, var loyalt at sende dem til Kom
missionen, for at denne kunde faa Lejlighed til at fremsætte sine Modbemærk
ninger, men det varede over eet Aar, inden man her kunde faa samlet sig sam
men til a t redigere disse.
10. Februar 1816 underskrev Kommissionsmedlemmerne det Aktstykke, der
indeholdt deres Modbemærkninger. Ogsaa her var Tonen nu blevet skarp over
for Kommercekollegiets Betragtninger, der gennemgaas Punkt for Punkt. Om
Realiteterne var man dog ret forhandlingsvillig. Uenighederne og den skarpe
Tone kommer væsentligst frem i Diskussionen om Definition af Begrebet Han
del, der er ret subtil og uden større Interesse i Dag. Kommissionen foreslog et
Kompromis med Hensyn til Spørgsmaalet om Besiddelse af 60 Kommercelæster
som Betingelse for Grossererborgerskab. Man kunde godt gaa med til i Stedet
at fastsætte en Formuegrænse for Halvdelen af Beløbet, men man vilde dog
ikke helt give Slip paa den gamle Kommerceordnings Krav om, a t en Grosserer
bør eje Skibe, hvorfor man foreslog den pligtige Mængde af Kommercelæster
nedsat til det halve. Derimod holdt man ubetinget fast ved den skriftlige Ad
gangsprøve. »Efter vort Skøn«, hedder det, »kan det næppe bestaa med Begrebet
om en hæderlig Handelsstand a t ville statuere, at en Grosserer skulde frygte for
ved en skriftlig Prøve a t godtgøre, at han besidder almindelige Handelskund
skaber, og videre gaar Forslaget ikke«. Kommercekollegiets frisindede Udtalel
ser om Valgene til Komiteen faldt ikke i god Jord hos Kommissionen. Man holdt
fast ved, a t man ønskede Øvrighedens Deltagelse i Valgene, idet man paabe-
raabte sig, a t det var Tilfældet ved andre Korporationer. E t andet Argument
fandt man deri, a t Domstole o. 1. ofte havde brevvekslet med Societetet, hvorfor
man kunde ønske det officielle Præg, som en Regeringsudnævnelse af Medlem
95