trykt i Øn s k e t om Op r e t t e l s e n af G r o s s e r e r - So c i e t e t e t s Kom i t e .
Initiativet var som omtalt Bårens’, men det faldt godt sammen med Grosserer
nes Interesse. Ganske vist havde man faktisk allerede ved Kommerceforordnin-
gen af 1742 opnaaet en vis Anerkendelse som Handelskammer, og igennem det
18. Aarhundrede var denne Position blevet styrket. Men det kunde alligevel være
særdeles ønskeligt, om man i saa Pienseende fik fastslaaet sin officielle Stilling
udadtil. Denne vigtige Del af Betænkningen lyder ordret saaledes:
»Det er af megen Vigtighed, at der haves en ærværdig Samling af de mest
retskafne og oplyste Købmænd, der ved Aar, Kundskaber og Erfaring fortjener
Regerings-Kollegiernes Tillid og i vigtige Tilfælde kunde afgive Betænkninger.
I Medfør af Kommerce-Forordningen har Grossererne samlet sig i et Societet,
der styres ved en Formand og tvende Ældste; men da Grosserer-Societetets
trende Styrere ikke altid kunne afgøre slige Sager uden først at have konsuleret
Societetets øvrige Medlemmer, og da disses Sammenkaldelse kræver Tid, lige
som Sagernes Gang nødvendigen maa vidtløftiggøres, naar saa mange Mænd
derom skulle deliberere, saa holder man for, at det var passende at gøre et Ud
valg blandt Grossererne, hvilke i saadant Øjemed som det nævnte kunne træde
sammen. Det foreslaas derfor underdanigst, at der foruden Formand og Ældste,
skulde for Grossererne forordnes en Komite af 12 Grosserere under Navn af
G r o s s e r e r n e s R e p r æ s e n t a n t e r e ; disse Repræsentantere tillige med Formand
og Ældste skulle iagttage de samme Pligter, hvilke nu paaligge Societetet, afgive
Erklæringer og Betænkninger til Kollegierne og Øvrighederne samt Responsa i
Retssager, naar saadant af dem forlanges«.
Det vil heraf ses, at Kommissionen selv anerkender, at der ikke skal paa
lægges den nye Komite noget Arbejde ud over, hvad Societetet som Helhed
tidligere har bestridt. Bemærkningerne om Vanskelighederne ved at sammenkal
de alle Societetets Medlemmer i Stedet for et snævrere Udvalg maa tages med et
vist Forbehold, idet der — som allerede i Indledningen vist — havde dannet sig
den Praksis, a t kun et begrænset Antal af Societetsmedlemmerne indfandt sig ved
Møderne. Men det maatte naturligvis hilses som et Fremskridt, at man for
Fremtiden kunde være sikker paa, at det var helt den samme Kreds, der mødte,
saaledes a t man ikke pludselig, naar en vigtig Sag var paa Dagsordenen, kunde
risikere et stærkt Tilløb af Folk, der ellers ikke gav sig af med Standens Sager.
Og dette Punkt kunde naturligvis blive aktuelt under de forhaandenværende For
hold, hvor Standen var blevet udvidet med saa mange Elementer, der repræsen
terede helt andre sociale Lag end den gamle Kreds af Storkøbmænd fra den
glimrende Handelsperiode. Man sporer med andre Ord ogsaa paa dette Om-
raade en vis Konservatisme.
Nye var derimod Va l gb e s t emme l s e r n e , der i vore Øjne betyder en stor
89