Previous Page  106 / 222 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 106 / 222 Next Page
Page Background

trykt i Øn s k e t om Op r e t t e l s e n af G r o s s e r e r - So c i e t e t e t s Kom i t e .

Initiativet var som omtalt Bårens’, men det faldt godt sammen med Grosserer­

nes Interesse. Ganske vist havde man faktisk allerede ved Kommerceforordnin-

gen af 1742 opnaaet en vis Anerkendelse som Handelskammer, og igennem det

18. Aarhundrede var denne Position blevet styrket. Men det kunde alligevel være

særdeles ønskeligt, om man i saa Pienseende fik fastslaaet sin officielle Stilling

udadtil. Denne vigtige Del af Betænkningen lyder ordret saaledes:

»Det er af megen Vigtighed, at der haves en ærværdig Samling af de mest

retskafne og oplyste Købmænd, der ved Aar, Kundskaber og Erfaring fortjener

Regerings-Kollegiernes Tillid og i vigtige Tilfælde kunde afgive Betænkninger.

I Medfør af Kommerce-Forordningen har Grossererne samlet sig i et Societet,

der styres ved en Formand og tvende Ældste; men da Grosserer-Societetets

trende Styrere ikke altid kunne afgøre slige Sager uden først at have konsuleret

Societetets øvrige Medlemmer, og da disses Sammenkaldelse kræver Tid, lige­

som Sagernes Gang nødvendigen maa vidtløftiggøres, naar saa mange Mænd

derom skulle deliberere, saa holder man for, at det var passende at gøre et Ud­

valg blandt Grossererne, hvilke i saadant Øjemed som det nævnte kunne træde

sammen. Det foreslaas derfor underdanigst, at der foruden Formand og Ældste,

skulde for Grossererne forordnes en Komite af 12 Grosserere under Navn af

G r o s s e r e r n e s R e p r æ s e n t a n t e r e ; disse Repræsentantere tillige med Formand

og Ældste skulle iagttage de samme Pligter, hvilke nu paaligge Societetet, afgive

Erklæringer og Betænkninger til Kollegierne og Øvrighederne samt Responsa i

Retssager, naar saadant af dem forlanges«.

Det vil heraf ses, at Kommissionen selv anerkender, at der ikke skal paa­

lægges den nye Komite noget Arbejde ud over, hvad Societetet som Helhed

tidligere har bestridt. Bemærkningerne om Vanskelighederne ved at sammenkal­

de alle Societetets Medlemmer i Stedet for et snævrere Udvalg maa tages med et

vist Forbehold, idet der — som allerede i Indledningen vist — havde dannet sig

den Praksis, a t kun et begrænset Antal af Societetsmedlemmerne indfandt sig ved

Møderne. Men det maatte naturligvis hilses som et Fremskridt, at man for

Fremtiden kunde være sikker paa, at det var helt den samme Kreds, der mødte,

saaledes a t man ikke pludselig, naar en vigtig Sag var paa Dagsordenen, kunde

risikere et stærkt Tilløb af Folk, der ellers ikke gav sig af med Standens Sager.

Og dette Punkt kunde naturligvis blive aktuelt under de forhaandenværende For­

hold, hvor Standen var blevet udvidet med saa mange Elementer, der repræsen­

terede helt andre sociale Lag end den gamle Kreds af Storkøbmænd fra den

glimrende Handelsperiode. Man sporer med andre Ord ogsaa paa dette Om-

raade en vis Konservatisme.

Nye var derimod Va l gb e s t emme l s e r n e , der i vore Øjne betyder en stor

89