104 / 222
Næringsbrug«. Da denne Forordning var præget af Krigsforholdene, kunde man
risikere dens Ophævelse ved Fredens Genkomst, og det er det, Kommissionen
søger a t afværge ved a t foreslaa Borgerskab som generelt Krav, og til Borger
skabs Opnaaelse føjes Kravet om Fuldmyndighed.
Det er naturligvis i Kommissionens U d k a s t t i l B o r g e r s k a b s b e t i n g e l
se rne , a t vi finder Kernen af Grosserer-Societetets Indstilling over for Frem
tiden. I Kommerceordningen af 1742 hed det, at man for at kunne faa Grosserer
borgerskab skulde besidde Skibe eller Skibsparter, uden at der fastsattes nogen
kvantitativ Bestemmelse. Nu foreslaar Kommissionen, a t den vordende Gros
serer skal godtgøre, a t h an e je r Sk ibe e l l er S k i b s p a r t e r t i l i d e t m i n d
st e e t Be løb af 60 Komme r c e læs t e r , samt at han under Borgerskabs
Fortabelse vil bekræfte stedse at have dette Antal. Med andre Ord: i Kommerce-
forordningen havde denne Bestemmelse haft til Formaal sammen med andre
(saasom Kontorhold, udenl. Korrespondance etc.) at bidrage til at definere Be
grebet Grosserer. Den Stramning, der her foreslaas, kan kun have een Hensigt:
I n d s k r æ n k n i n g af T i l gang t i l S t a n d e n .
En a n d e n v i g t i g I n d s k ræ n k n i n g af Adgangen til Standen har vi i
Kommissionens Forslag om, at et for Tiden gældende Krav om Indskud i Stats
kassen ved Opnaaelse af Grossererborgerskab foreslaas opretholdt, formentlig ud
fra den Betragtning, at naar Tiderne atter blev normale, vilde dette virke hem-
mende paa Tilgangen.
Paa en hel anden Front, nemlig den dannelsesmæssige, ser vi ogsaa Kom
missionen forfølge Adgangsbegrænsningens Politik. Man foreslog slet og ret en
Du e l i g h e d s p r ø v e for vo r d end e Gros se re re . Den skulde være skriftlig og
saaledes beskaffen, »at Kandidaten derved godtgjorde, at han besad grundig
Kundskab om Handel, og hvad dermed staar i Forbindelse, samt at han var i
Stand til at overskue de forskellige Handelsveje, deres Fordele og Mangler. Den
ne skriftlige Prøve turde det vel tillades Kandidaten at aflægge i ethvert af de
levende Sprog (man erindre sig Københavns overordentligt internationale Præg
under den sidste glimrende Handelsperiode), men skreves Udarbejdelserne ikke
paa Dansk, burde Eksaminanden, der intenderer at blive dansk Borger, dog
godtgøre, a t han kunde opsætte et Brev i det danske Sprog«. Dette Dannelses
krav, som vor Tid har opgivet overalt, taler sit tydelige Sprog om visse Mangler
i Grosserermedlemmernes Øjne hos de nye Kolleger, som Standen i Krigsaarene
var blevet belemret med. Det vil erkendes, at denne Kombination af Formues-
og Dannelsesskranker for Opnaaelse af Grossererborgerskab, saafremt de blev
gennemførte, rummede stærke Muligheder for at standse den stærke og af de
oprindelige Grossereres Kreds højst uønskede Tilgang.
Ligesom Tilfældet havde været med Indskuddet i Statskassen ønskede Kom
87