100 / 222
Kongen havde befalet Danske Kancelli at udarbejde et Kommissorium for de
af Kongen designerede Medlemmer, og dette forelagdes den 23. Juni med en
Forestilling for Kongen, som underskrev det den 25., hvorefter det tilstilledes
Medlemmerne. Selve Kommissoriet indeholder intet nyt; det er blot en ordret
Afskrift af den kongelige Befaling til Kancelliet, som er citeret paa Side 74.
Det er tidligere nævnt, a t Kommissionens egentlige Papirer, altsaa Referatet af,
hvad der foregik i Møderne, ikke er bevaret, men det nævnte Brev fra Kom
missionen til Danske Kancelli fra Efteraaret 1813, hvori Kommissionen renser
sig mod Beskyldningen for Smøleri, rummer en Oversigt over Arbejdet indtil
dette Tidspunkt. Man fortæller heri — og det gør formentlig enhver Kommis
sion, der skal forsvare sig mod en lignende Beskyldning — hvorledes man med
Iver og Nidkærhed straks styrtede sig ud i Arbejdet og lagde »den Plan, hvor
efter man troede, a t Deliberationen kunde gaa frem«. Videre hedder det: »I flere
Sessioner gennemgik man den didhørende Lovgivning, [og] omhandlede de Ho
vedpunkter, som kunde lægges til Grund for de specielle Forhandlinger«. Saa
tog man fat paa Grosserernes Handelsberettigelse og dernæst paa Detailhand
lernes. I den Anledning indkaldte man »i Efterlevelse af Hans Majestæts aller
højeste Befaling af 13. Juli 1813« Oldermændene for de københavnske Handels-
laug (Vinhandlerlauget, Urtekræmmer- og Sukkerbagerlauget, Klædekræmmer-
lauget, Hørkræmmerlauget og Isenkræmmerlauget), der udgjorde Overklassen i
den københavnske Detailhandlerstand. Med disse Oldermænd begyndte man
mundtlige Diskussioner, »men Erfaring viste, at mundtlige Underhandlinger med
saa mange Personer, hvilke hver for sit Laug nemligen ansaa Sagen fra forskellig
Synspunkt, vanskeligt vilde lede til noget endeligt og eenstemmigt Resultat«,
hvorfor man foretrak a t gaa over til skriftlig Behandling. Brevet oplyser til Slut,
at der nu staar tilbage en fornyet Konference med de enkelte Oldermænd, hvor
efter Betænkningen kan redigeres. Denne Redegørelse for Arbejdsplanen svarer
i enhver Henseende til Dispositionen i Kommissionens endelige Betænkning, der
omsider blev underskrevet den 4. Maj 1814 omtrent to Aar efter dens Nedsæt
telse. Kommissionen havde imidlertid under sit Arbejde været udsat for en Ræk
ke uforudsete Genvordigheder; ikke alene havde man mistet to af sine bedste
Medlemmer under Arbejdet, men der var i Mellemtiden blevet inddraget nye
Forhold under dens Domæne. Endvidere havde man som nævnt haft Vanskelig
heder ved a t faa udnævnt et nyt Medlem, og endelig var Arbejdet foregaaet i
en Periode af vort Lands Historie, hvor store Begivenheder maatte trænge sig
i Forgrunden hos enhver Borger.
Det er tidligere antydet, at blandt de Ting, som forhalede Kommissionens
Virksomhed, var de besværlige Forhandlinger med Oldermændene for Handels-
laugene. Hermed hang det saaledes sammen. Aldrig saa snart var Kommissionen
6*
83