95 / 222
Endelig er det nødvendigt at betænke, a t Kommissionens Arbejde langtfra
var sluttet paa det Tidspunkt, da Bårens skrev om sin Indsats i den. Med andre
Ord, han havde ikke den ringeste Mulighed for a t vide, hverken hvad der kom
til a t staa i Betænkningen, eller hvorledes Myndighederne vilde reagere over
for denne, om der saaledes overhovedet vilde komme nogen Lovændring ud af
det. Og heri ligger et andet uomgængeligt Bevis for, a t Bårens er Ophavsmanden
til Tanken om Grosserer-Societetets Komite og dermed til det Punkt i Forord
ningen af 1817, som alene har haft Livskraft.
Inden Gennemgangen af selve Betænkningen vil det være rimeligt at ofre
Bårens en kortere Omtale for a t faa klaret et Par Spørgsmaal, nemlig for det
første: Hvorfra stammede hans Interesse for Grosserer-Societetets Forhold?
Og dernæst, hvorledes var han i Stand til a t udvirke det kgl. Initiativ, der gav
Anledning til Kommissionens Nedsættelse?
Det første Spørgsmaal besvares ret udførligt af Bårens selv i Selvbiografien.
Det hedder nemlig her, efter a t han har fortalt om sin Udnævnelse til Medlem:
»At forberede mig til Arbejdet i denne Kommission var saa meget mindre van
skeligt for mig, som jeg i en Del Aar havde arbejdet noget i dette Fag. Jeg ejede
en af mig forfattet Ekstrakt af alle Laugsartikler. Ogsaa havde jeg forfattet et
Udtog af alle vore Love og Anordninger, for saa vidt de angaar Handel og Sø
fart. Min Hensigt var at udgive det med en forudskikket kort Handelshistorie
og adskillige Tillæg, saasom Betænkninger fra Grosserer-Societetet om, hvad
Købmandsbrug er, Ekstrakt af de vigtigste udenlandske Vekselanordninger og
Handelslove. For at give dette Værk Fuldstændighed havde jeg tilbage i Tiden
anmodet Grosserer-Societetet om adskillige Materialer til samme«. Man kan ikke
nægte, a t denne Redegørelse tyder baade paa en oprigtig Interesse og en alvor
lig teoretisk Forberedelse til Sagen, som var det hans egentlige Livskald. Hvor
havde han denne varme Interesse for Handelens Forhold fra? Den laa jo dog
temmelig fjernt fra hans daglige Gerning som Fattigvæsenets faktiske Leder.
Svaret er blot dette: Bårens interesserede sig simpelthen for a lt. Heri er han
karakteristisk for sin Tid, selv om faa havde saa omfattende og vidtspredte
Interesser som han. I hans Samtid fandtes en Række Mænd af samme Indstil
ling som hans. De interesserede sig for alt, for humane, litterære, religiøse, filan
tropiske, historiske og økonomiske Emner. Deres Interesser var baaret af Be
gejstring og Følelsesfuldhed grænsende til Sentimentalitet. De udtrykte sig med
lige Inderlighed og hyppige Taarer, hvad enten det gjaldt de Kvinder, de el
skede, eller fattige Børns Regneundervisning, og der er over dem et nervøst
Præg af Rastløshed og Snakkesalighed. Det er derfor intet Under, a t deres lit
terære Arbejder er præget af Hastværk og Overfladiskhed svarende til Emner
nes Mangfoldighed og Skriveriernes Længde. Thi vel var Verden, Videnskaben
80