98 / 222
og Staden kendeligt mindre dengang, men der var dog ogsaa Grænser for, hvad
den enkelte kunde omspænde paa forsvarlig Vis.
Hvad Bårens angaar, er der næppe det Emne eller den Sag, han ikke har
rørt ved. Egentlig vilde han have været Retslærd og foretog vældige Indsam
linger af Materiale, der dog brændte ved Bombardementet tilligemed adskillige
Manuskripter, saa at hans Indsats paa dette Omraade ikke blev særlig omfat
tende. Derimod bragte hans Embedsvirksomhed ham ind paa en Række Felter,
der affødte rig Virksomhed som Skribent. Lad et Par Antydninger angive Om
fanget af hans Interesser. Han har skrevet Bøger og Afhandlinger om pædago
giske Emner, saaledes en »Grammatik for Indfødte«, en »Kundskabsbog for Al
mueskoler«, »Mytologi for Ungdommen«, »Instrux for Skolelærere«. Fra sin Em
bedsvirksomhed har han skrevet om »Fattigvæsenets Tilstand i Aarhus Stift«,
»Om Rumfords Suppe«, »Om Fattigforsørgelse ved Arbejde og Naturalforfleg-
ning«, »Om Syrers Brug i Syphilis«. Musikken havde hans varmeste Kærlighed,
og han gjorde en betydelig Indsats for Sangundervisning. Ogsaa her har han
skrevet f. Eks. »Breve om Musiklæn«. Som ung havde han vundet Kunstakade
miets Sølvmedalje, og ogsaa senere viste han de skønne Kunster sin Interesse,
saaledes med en Afhandling om Nødvendigheden af et Professorat i Anatomi
paa Akademiet.
Denne Opregning af spredte Eksempler paa Bårens’ litterære Virksomhed
maa dog ikke lede til den Opfattelse, at han kun talte og skrev. Hans Embeds
gerning i Fattigvæsenet var lykkebringende, alting groede under hans Hænder,
og hans varme Hjerte var bestandigt hos hans kære fattige, hvem han ofrede
sin væsentligste Arbejdskraft og en meget betydelig Del af sine Indtægter.
Hans Embedsgerning bragte ham i Berøring med alle Forhold Staden ved
rørende, og han var en af Kongen ofte benyttet Kraft som Medlem af mangfol
dige Kommissioner i Tidens Løb. Hvad Under da, at denne alsidige Mand og
saa beskæftigede sine Tanker med en bedre Organisation af Handelens Forhold.
Desværre har hans Korrespondance med Grosserer-Societetet, som han nævner,
ikke efterladt sig noget Spor, saa at vi ikke kan sige noget om, hvorledes Han
delens Folk har udtrykt deres Meninger over for ham. Der er dog visse Ting,
der tyder paa, at hans Interesse her har været af ret akademisk Art. Om det
er de af ham omtalte udenlandske Handelslove, der har inspireret ham til For
slaget om Grosserer-Societetets Komite, er umuligt at afgøre. Men det er højst
sandsynligt, at han efter at have beskæftiget sig med disse Forhold har følt,
at vi her savnede noget. I sin Embedsvirksomhed var han altid velorienteret i,
hvad der foregik ude i Verden paa hans Omraade. Hvilke Kilder han i saa Fald
har øst af, kan ikke siges, men der fandtes paa dette Tidspunkt i de gamle Hanse-
byer næsten overalt Handelskamre, og særlig fremtrædende var de i de to Byer,
6
81