103 / 222
Inflation skaber gode og letfattelige Muligheder for en øjeblikkelig Gevinst, der
kan opnaas uden ringeste Handelskundskab — eller rettere som man ikke kan
undgaa a t opnaa; dels fordi et neutralt Land altid trækker en Sværm af profit -
jagende Udlændinge til. Begge disse to Elementer havde været fremtrædende
under denne Periode, men det er karakteristisk, a t dette nye Element ikke viser
sig blandt Societetsmødernes Underskrivere i noget nævneværdigt Antal. De
nye var altsaa med andre Ord Folk uden Standsfølelse, og det var jo kun, hvad
man i den givne Situation kunde vente.
Gennemlæser man Betænkningen, maa man sige, a t nogen umiddelbart iøjne
faldende Tendens synes den ikke a t rumme. Men samler man de nye Bestem
melser sammen under visse Synsvinkler, lader en bestemt Tendens sig alligevel
spore. Denne Tendens lader sig naturligvis nemmest paavise i de Afsnit af Be
tænkningen, som direkte angaar Groshandelen, og det er bemærkelsesværdigt,
at dette Afsnit indledes med disse Ord: »Af de fo r sk e llig e S lags H a n d e l s
grene e r G ro sh a n d e le n den v ig tig s te « , og her har Kommissionen ka
rakteristisk nok følt sig hævet over enhver Bevisførelse. Det kan derfor være
hensigtsmæssigt a t begynde med a t studere Kommissionens Tanker om, hvem
der bør have Adgang til a t blive Grosserere, og hvorledes de skal blive det. Og
naar vi har undersøgt det, vil der næppe være Tvivl længere med Hensyn til
den Tendens, der — omend i ganske diplomatisk Form — dog præger den hele
Betænkning.
Kommissionens f ø r s t e I n d s t i l l i n g s p u n k t , der fremsættes, efter at man
til Indledning har fremsat en Række teoretiske Betragtninger om Begrebet Han
del, gaar ud paa, »at enhver der vil drive, det være sig hvilkensomhelst Handel,
skal derpaa have vundet Borgerskab«. Dette var i det store og hele Tilfældet
i Danmark paa dette Tidspunkt, men der var en bemærkelsesværdig Undtagelse,
og den angik netop Grossererne. Kommerceforordningen af 1742 fastslaar nem
lig, a t Groshandelen er fri, og udvikler dette nærmere saaledes, a t der skal være
to Slags Grosserere: de, der handler i meget store Partier (f. Eks. en hel Ladning),
skal være fritaget for Borgerskab, medens de indskrevne Groshandlere (altsaa
dem med Borgerskab) har Ret til a t handle i mindre Partier. Det er klart, a t
denne Bestemmelse maatte være Grosserer-Societetet en Torn i Øjet, thi den til
lod i Virkeligheden enhver Kapitalist lejlighedsvis at kaste sin Kapital ind i den
store Spekulationshandel, uden a t dens Udøver paa nogen Maade var bundet til
Standen, blot skulde han svare Næringsskat. Under Krigen var der ganske vist
udkommet en Forordning (22/12—1808), hvorved der midlertidigt var sat en
Stopper for dette Forhold, idet man for i det hele taget at kunne holde Øje med
Handelen i denne vanskelige Tid havde bestemt, at de saakaldte uindskrevne
Grosserere hos Magistraten skulde skaffe sig »Attest til Hjemmel for saadant
86