101 / 222
blevet nedsat, før Handelslaugene blev klar over, at her gjaldt det om a t være
med. Ved den sidste Næringslovsbestemmelse af 1810 havde de haft Heldet med
sig og faaet anerkendt deres paaberaabte Ret i Henhold til Kommerceforordnin-
gen af 1742 om at maatte handle eller i hvert Fald købe en gros inden for Varer,
som deres Laugsartikler berettigede dem til a t handle med. Men dengang var
det gaaet ret ubemærket gennem Danske Kancelli. Nu var der nedsat en Kom
mission, hvori deres Modstandere Grossererne var blevet repræsenteret, saa kun
de man jo nok regne ud, hvad man kunde vente sig fra den Kant, saa meget
mere, som Formanden og de to Ældstes Udnævnelse til Etatsraader havde vist,
a t Kongen for Tiden maatte ventes at være Grossererne særligt bevaagne. Derfor
indgik de fire Handelslaug straks til Kongen med et Andragende om a t maatte
blive repræsenteret i den nye Kommission. Handelslaugenes Benjamin, Isen
kræmmerne, der havde faaet deres Laugsartikler i 1807, deltog dog ikke i Hen
vendelsen. I Henvendelsen til Kongen paaberaaber Oldermændene sig, a t »de
af Kommissionens Lemmer, der ere Grosserere, ville lige saa lidt som de, der
ere Embedsmænd, kunne have den specielle lokale Kundskab om, hvad der kun
de være gavnligt for Detail Handlerne«. En saadan Henvendelses Berettigelse
kunde man naturligvis ikke helt lukke Øjnene for, og Danske Kancelli, der havde
faaet Anmodningen til Behandling, henstillede derfor til Kongen, a t man kunde
paalægge Kommissionen a t forhandle med Detailhandlernes Repræsentanter en
keltvis. Dette billigede Kongen, hvorefter Oldermændene allerede den 13. Juli
modtog et kgl. Reskript, hvori det paalagdes dem a t være til Raadighed for
Kommissionen, hvilket altsaa resulterede i de ovennævnte noget besværlige For
handlinger. Ogsaa de Detailhandlere, der ikke var Medlemmer af de fem fine
Laug, rørte paa sig, saaledes Hosekræmmerne, der godt kunde tænke sig a t faa
Lov til at handle en gros inden for deres Branche, hvilket fremgaar af et kgl.
Brev til Kommissionen af 24/11 1812, hvori Kongen anmoder Kommissionen
om at ytre sine Tanker herover.
Formodentlig for a t forhindre et ekstraordinært Tilløb af Folk, der vilde
søge Borgerskab, inden Resultatet af Kommissionens Arbejde forelaa, af Frygt
for, at Næringsadkomsten efter de nye Bestemmelser skulde blive vanskeligere
opnaaelig, fik de borgerskabsudstedende Myndigheder, nemlig Danske Kancelli
og Københavns Magistrat, Ordre til indtil videre a t ophøre med at udstede nye
Borgerskaber; og denne Suspension hævedes først, da den endelige Forordning
udkom i 1817.
E t Par Gange fremkom der fra oven til Kommissionen Meddelelser, der i
Virkeligheden kun kan udlægges som Tilføjelser til Kommissoriet. Saaledes hen
vendte Kongen sig i et Reskript af 2/7 1812 til Danske Kancelli med Ordre til
at henlede Kommissionens Opmærksomhed paa Begrebet »Fremmedes Handel«
84