101 / 180
Salige Øjeblik! Jeg skulde trække i Stad
sen og efter Behag tage Dolk, Daggert, Sabel
eller Kaarde paa Siden. Jo jeg takker, det
var et artigt Moment. Napoleon kunde ikke
være stoltere, første Gang han lod sig iføre
sit Kejserpurpur, end jeg følte mig, da je g fix
og færdig stod foran et stort Spejl og glæde
drukken lod mit Blik glide oppe fra Toppen
af den høje trekantede Hat, forbi den røde
Krave med Guldtresser og den hvide Vest med
Ankerknapper, lige ned til Enden af de lange
Kjoleskøder. Men tænk Kjoleskøder! Og ikke
femten Aar! Var det ikke mere, end en almin
delig dødelig kunde bære?
Da Stadshabiten var mønstret og ligeledes
den daglige kokette Trøje, trængte jeg til at
lade Verden nyde godt af al denne Velstand.
VI.