![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0098.jpg)
8 7
men hverken Drenge- eller Pige-Børn. — Det
var andre forbeholdt.
I Marts
1828
toge vi fem ulykkelige fra
Aaret iforvejen Examen om igen, alle med
omtrent
3 8
, paa samme Tid Jonquiéres, der
ikke havde været oppe før, fik
39
.
Intet havde været naturligere end, at han
som strax fik mere end vi andre, der havde
maattet læse om, var bleven Nummer ét, men
Forretten fra
1827
bjærgede os. Saa meget
betød Ancienniteten dengang.
Jonquiéres maa dog ikke have været god
nok, idet han, efter at have været Kadet i et
Par Aar, fik Afsked. Vorherre vidste imidler
tid, hvad han gjorde, da han lod det kræsne
Akademi skille sig af med Jonquiéres. Der
var andensteds Brug for denne dygtige Mand,
først i begge vore Krige ovre paa Als og se
nere som Chef for hele Artilleriet — men maaske
er det lettere end at være Søofficer.
Kort før Jonquiéres døde, sagde han til
mig: «Jeg forbander den T id , jeg var paa
Akadem iet!» —
Saalænge Kadetternes Antal ikke var redu
ceret til fyrretyve, udnævntes der kun én Kadet for