93 / 180
82
af hvilke flere mente, at vi burde dreje til og
afvente Dagen, men det forpurrede heldigvis
Løjtnant Tegner.
Et betydningsfuldt Øjeblik var det, da
Tegner, der forude havde kikket efter Fyr,
i gul Kavej, blank Hat og lang Kikkert
under Armen kom agter ud med drabelige
selvbevidste Skridt og meldte Chefen, at han
havde faaet Kuliens Fyr i Sigte.
Det
lettede.
Kursen, der viste paa fejle Side
af Kulien, blev rettet, og alle Frivagtsfolk, det
halve Mandskab og fem Sjettedele af Kadet
terne, fik Lov at slange sig nede paa Kiste
bænkene; men Kattegattet igennem kom ingen
tilkøjs.
Skønt jeg havde Frivagt, var det mig
umuligt at løsrive mig fra Dækket. Natten var
sort; men det hvide Braad, som stod ud fra
begge Sider af Korvetten, kastede et uroligt,
næsten vildt Skær over Skibet helt op paa de
skumfulde, trerebede Mærssejl og den helt op
under Staget bugnende Fok, for hvilke faa Sejl
vi med brændende Fart fløj afsted fra Sø til
Sø,*) idet styrbords Kanoner sølede i Vandet.
*)Fra Bølge til Bølge.