89 / 180
noget højtidelig, ligesom man havde været til
Alters.» — Der vanker nem lig Chocolade i N y
boder efter A ltergang.
Kort efter at være bleven Skipper paa
Holmen med Rang som Løjtnant,
mødte
je g ham paa «Elefanten.»
Idet vi gave hin
anden Haanden, sagde jeg : «Gratulerer, hvor
led es har D e det Sørensen?» — «Jo— o , jeg
siger saa mange Tak. Skidt nok». — «Er Du
ikke rask, kære Sø ren sen ? »— Jo, Død og Pine!
nu har je g det min Salighed d ejlig; men jeg
troede, Kaptejnen var gal paa m ig » .— «Hvor
for det?» — «Jo for dette hersens med Di,**)
kan jeg nu inte døje.»
Da han nogle Aar efter d ø d e , anmeldte
jeg det i et af vore Dagblade saaledes:
«Hvor mange af os have ikke kendt Chri
stian Sørensen, Matrosen, Baadsmanden, Sk ip
peren fra Nyboder? Hvor mange af os have
ikke glæd et sig over hans sunde, kraftige og
*) Paa Nyholm.
**) Selv den mindste Præliminarist sagde «Du» til den
øverste Matros-Underofficer, som returnerede med «Hr.
Løjtnant*.