FørJegBlevLøjtnant

Inden jeg gik tilkøjs Klokken ti om A f

tenen, saå vi Skagen s Fyr.

Vort Skib havde

som en rigtig Najade skubbet Vandet godt

fra sig og gjort en god D ag ud af det. Men

Gudb evares, hvor den var la n g ; om A ftenen

syntes je g at have været mindst en Maaned

ombord.

Vinden skagede sig vestlig, o g næste D ag

vare vi oppe under Norge, hvis solbeskinnede

K lipper laa som grundmurede Kolosser langs

det svulmende blaagraa Hav; men forsaavidt

d et skulde være B jerge, havde jeg rigtignok

ventet m ig nogle ganske anderledes Krabater,

saadan som jeg havde set dem paa Teater-

Kulisserne med Spidser helt op i Himlen. A llig e

v el var det morsomt, o g min blanke Hat b e

gynd te at lette sig.

Paa Doggers-Banke laa vi et Par U ger o g

drejede rundt med Vand o g Luft omkring os.

Vi aade, som om der ikke var Bund i o s , at

sige naar Vejret var dertil, men i Uvejr, delte

vi med Neptun. Imidlertid var det forbavsende

saa m eg et, vi vandt i Kræfter o g Adræthed,

d o g mest i Tykkelse.