FørJegBlevLøjtnant

Min Paapassenhed kom mig imidlertid til

gode.

Ejeren gik med Kurven i den ene

Haand o g m ig i den anden ind i Messen sam

men med Hovmesteren, der mødte med dybe

Tinfade fulde af Smørrebrød, o g syv gevaltige

Stykker væltede ned i min Hat.

Glad blev

je g , men endnu mere, da min brave Kadet-

Underofficer gav m ig et Glas Vin o g sagde,

at jeg skulde paa hans Kvarter*).

Efter at Fadenes Indhold var forsvundet i

vore Maver, lagde alle, der ikke havde Vagt,

sig til at sove paa Kistebænkene, sammenfil-

trede som Rejer paa Smørrebrød — for at blive

ved Maden.

Da vi havde spist til Middag, blev jeg

instrueret af min Kvarterchef, der hed Borne-

mann. Han var Nummer fire fra oven, men

smuk, fin o g ridderlig, tog han sig altid

ud som Nummer et, selv over for hans

høje Kammerat o g Ven Donner, der ogsaa

var Kvarterchef.

B egg e disse unge Mænd forlode som Offi-

*) De sex Kadet-Underofficerer havde hver sit Kvarter,

saaledes at der paa hvert af disse var sex til syv Ka

detter.