82 / 180
7*
Op, sorte Kathrine,
Til Helvedes Pine,
Halan Bugline.
D a Ankeret ikke rørte sig, tog e Matros-
Underofficererne fat, ikke med Næverne, men
med Kæ ften, og tildængede Folkene med
Skældsord, som : Slave, Bandit, Poet, Student,
Kandidat, Bonde, Soldat! D e første vare de
m ildeste; de sidste de mest graverende.
Et lille Pust, og paa ny lød S a n g en :
Og Maren den Ko,
Og Præsten den So,
Hæng op de to.
D e t hjalp, o g et Hurra meldte, at nu gled
Ankeret*).
Da Grunden slap, o g Klyveren
blev hejst, snurrede Forskibet rundt paa en
Trosse, der holdt Korvettens Agterskib op imod
Toldboden .
Med strygende Fart passerede vi Tre
kroner, saluterede Kjøbenhavn K lokken otte
og Kronborg K lokken elleve om Formiddagen.
Morgenstund har Guld i Mund, men ikke
Mad for Mogens, og jeg var nær død af Sult
paa min Post ved Vinen.
*) Det Slid besørger nu Dampen.