![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0077.jpg)
66
min Næse, paa samme Tid en henkastet Koje
giver mig én i Nakken.
Det blev mig for meget, og jeg sprang
over paa den anden Side af Skibet. Men det
var lige i Løvens Gab. Faldende over to
skrigende Smaagrise, der smuttede ud af en
Sæk, fik jeg et Rap med Tilhold om at blive
ovre om Bagbord.
Fortumlet som en Kat Fastelavns Man
dag, var jeg , der ikke havde Begreb om
Bagbord, nær ved at opgive Ævret. D og! er
Nøden størst, er Hjælpen nærmest, og min
Ven Marstrand*) hjalp mig tilrette, som saa
ofte i Livet.
Men hvor længe varer Ro og Fred? Et
Øjeblik efter blev der raabt: «Hvis er denne
Brudeseng? Der er Plads til tre.» Det var
naturligvis min. Marstrand maatte ogsaa klare
denne Byge, og den rødhaarede hang Køjen
op for mig nede i «Piken», hvor Frølich, der
*) Efter mit nøje Kendskab til Marstrand, troer jeg, at
han har foretrukket Heltedøden for Fangenskabet og
har sprængt Linjeskibet Christian VIII i Luften, sand
synligvis i Forening med Christian Krieger.