146 / 180
135
da man nærmest i disse Damers Aldersklasse
skulde søge sin Hustru. —
Nu var det paa Tide, jeg blev Officer;
men mine Kundskaber i Landvidenskaberne
vare under det tilladelige, meget fordi min
Krop udviklede sig saa stærkt, at der ikke
blev noget tilovers for det stakkels Hoved, mest
dog fordi jeg var luddoven.
Tilsøs gik det derimod godt.
I
1835
havde jeg en udmærket Chance, idet jeg med
Anlæg for Søen af og til var saa heldig
at putte de Herrer Officerer lidt Blaar i Øj
nene. Først ved sammen med Hensen at gøre
Stikbouterne oppe paa Krydsraaen saa hurtigt
fast, at vi Kadetter rebede dobbelt saa ge
svindt som Matroserne.
Dernæst vandt jeg i
en Kamp mod en Matros-Underofficer, som med
en Lanse vilde slaas mod tre Kadetter, hver
med Sabel. Med en tyk Plastron over Maven
o g nogenlunde Mod i Brystet gik vi paa ham,
men hurtigt bleve mine to Kammerater ned-
stødte. Dér stod je g ene, og min Modstander
nød mig som Katten, der leger med Musen.
Men han tog sig ikke iagt. Idet han laver
sig til at give mig det afgørende Stød, hugger