151 / 180
140
nogen ønske et Sovemiddel, tag blot dette
Pragtværk af en fordums Udenrigs- og Marine-
Minister, og jeg svarer for Resten.
Det er Sandhed, naar jeg siger, at ikke
alene jeg, men ogsaa min Kammerat, knap var
til at faa vaagen, naar Tjeneren Klokken sex
bragte os Kaffen paa en Sølvbakke. Denne
Opmærksomhed skyldte vi Alexander Bruns
Bedstemoder,
Gehejineraadinde Frederikke
Brun, født Munter, i hvis Hus je g ogsaa kom
om Dagen, og hvor jeg traf Datidens Skøn-
aander, men ikke Gehejmeraaden, der dengang
aldrig forlod sin Stue, lige saa lidt som den
bedagede Frue sin Lænestol. Havde denne
Dame i sine unge Dage gaaet for fulde Sejl,
paa sine gamle Dage laa hun fortøjet paa ét
og samme Sted; men Aanden var frisk, og
Livet omkring hende indholdsrigt og smukt.
Det Aar faldt Reformationens trehundred-
aars Jubelfest, i hvilken Anledning jeg møn
strede op med en nymodens Kavej med to
Slag. Den tidligere Mode havde til Beskyttelse
mod Klimatet og til Skjul for Syndernes Mang
foldighed paa det menneskelige Legeme be